torsdag den 1. november 2012

En travl uge - mandag til fredag...

Uge 44 har været en travl arbejdsuge for mig - så Jens har haft hundevagten hele ugen med at køre tidligt hjem og så arbejde videre hjemmefra - efter at Fie er blevet underholdt og affodret ;o)
 
Mandag
Jeg blev hentet og vi kørte direkte op til hundesvømmehallen.

Fie kom i vandet 3 gange, hvor jeg satte hende ned i hjørnet og hun svømmede fint tilbage. Hun er ikke vild med det - men hun går ikke i panik og jeg er sikker på at det vil komme efterhånden. Hun var i hvert fald mere glad end hun har været før ;o)

Tirsdag
Jeg blev igen hentet og vi kørte direkte ud og trænede med Pia.

Jeg trænede lidt følge, hvilket Fie er supergod til. Vi træner det hver morgen på vores morgentur, hvor der falder kylling af, når hun går fint på venstre side og kigger op på mig ;o) 

Jens lagde 2 spor til Fie. Et tæt trampet med meget kylling og et med små skridt og længere mellem kyllingen. Fie var ligeglad... - hun gik endda Jens spor mellem det første og det andet spor - uden kylling ;o)

Arbejdet i denne uge er med nogle kolleger fra udlandet. Den ene, en englænder havde fortalt at banan var godt for hundemaver... Det måtte jeg prøve - og jeg kunne konstatere at Fie også er glad for banan... (hvilket Divus også var - han kom løbende når vi skrællede en!)

Onsdag
Fie sov ikke i min seng i nat - jeg ved ikke helt hvordan det skal tolkes. Hun lå i Janus kurv da Jens stod op... Da Jens kom hjem blev hun også ved at vælte mit tøj på gulvet (hundetøjsstakken ved sengen). Det var hårdt at få at vide...

Jeg var ovenikøbet desværre nødt til at blive ekstra længe på job, så Jens og Fie tog til hundeleg alene. Det var sådan set gået godt - hun røg ind på holdet med de større hvalpe, da hun blev for voldsom. Det køler en meget aktiv hvalp lidt af - de er ret gode til at styre alle de hunde ;o). Hun blev nu "væk" for Jens i den store flok - men kom susende da de andre begyndte at kalde ind - så det slap Jens for at slås med ;o)

Torsdag
Til eftermiddag havde Jens lagt et langt spor gennem haven - jeg tror nu nok hun havde været en pest alligevel...

Da jeg blev hentet fik Fie hilst på min søde kollega Maria, som jeg har set mere end Fie i denne uge ;o) Det viste sig at Maria var mere end utryg ved hunde - også dem i lille størrelse!

Vi købte en pizza med på vejen hjem - og vupti så viste Fie at hun også kan komme op på slagbænken. Det betyder at Janus ikke længere har noget helle - Fie kan komme alle steder nu...



Jeg var bare helt flad og det blev til en aften i sengen foran TV'et (dem har vi ellers ikke mange af...).
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar