søndag den 28. oktober 2012

Fie's arbejdsdag...

Modsat os andre er Fie's arbejdsdag søndag ;o)

Tidligt op og ud af døren. Dansk Kennelklub har valgt at have hvalpetræning kl. 9 søndag morgen...

Vi startede med at vi skulle gå rundt uden at hilse. Derefter skulle vi gå rundt og jeg skulle hilsen på føreren og Fie på hunden. Begge dele gik supergodt - Fie sad flot foran mig og kiggede op (og fik kylling) mens de andre gik forbi og hun fik efterfølgende hilst pænt på alle.



Vi lavde indkald og det KAN Fie bare ;o) - her kan man se det kan betale sig at træne det tidligt og ofte... - det var der ikke mange der havde!

Fie havde frikvarter, hvor vi blev delt op i små hold og Fie var sammen med en dværgpinscher på samme alder, en bomuldshund på 10 uger og en dværggravhund (som var meget lille). Det gik også utroligt godt. Især Fie og pinscheren legede godt sammen og når Fie blev for voldsom kaldte jeg bare på hende og hun fik et stykke kylling - spørg lige om de andre var mere end imponerede ;o)

Vi sluttede træningen med følge (klog træner at vente med det til hvalpene er trætte) - her gik Fie lige så flot på venstre side og kiggede op på mig - min stjerne-perle!

Vi tog lige fra DKK hvalpetræningen til træning i schnauzerklubben...

Fie fik en lang lur i bilen mens vi kørte og Jens lagde et spor til hende langs de små jernbanespor - spor ved sporet... Her var nemlig fint grønt mos!


 
Dygtig pige er hun - hun har virkelig forstået hvad spor er. Hun optager straks sporet efter de små stop.

Så fik hun igen en lang lur på skødet af mig (hun luner godt...), mens de andre trænede på pladsen. Det var fantastisk solskinsvejr, så vi blev længe på pladsen. Hun vågnede nu op da der kom gang i bidetræningen og da hun kom ned vogtede hun godt på ærmet der var blevet smidt ved siden af!







Med den opførsel kunne Henrik ikke dy sig for at lege med hende med bidepølsen - og som jeg hele tiden har sagt: "det er ikke nødvendigt at træne bid med hende endnu...".



Efter en løbetur - ville hun gerne prøve igen - men vi stoppede mens legen var god ;o)




Fie sov nu godt da vi kom hjem... (så længe det varede...)
  

lørdag den 27. oktober 2012

En dejlig dag i skoven

Efter at have sovet længe besluttede vi os for at det fantastisk dejlige vejr skulle nydes fra skoven ;o)

Vi vidste at der ligger en cache-serie i skoven ved Hillerød - det ville være det perfekte match - selvom det nu var blevet frost!

Jeg fik taget en del billeder på den over 3 timer lange tur (og ja - Fie blev igen båret noget af vejen - godt at Jens er stærk...).


Hundene hjælper med at kigge i cachen!

På vej i en flot solbeskinnet frostdag

Så venter vi igen-igen...

Vi fandt en træstamme, hvor vi drak kaffe

Fie lærte at man selv finder vand i skoven!

En tur på armen - men bilerne der susede forbi trak i damen...

Billede til TB - men det var svært at stå stille...

Dagens helt logger slutcachen ;o)

Træt var Fie!

Vi havde drømt om en stille Fie hele eftermiddagen og aftenen - men hun vågnede skam op efter et par timer...
  

fredag den 26. oktober 2012

Fie 13 uger

13 uger - 8.2 kg og 39.5 cm høj. Vokser gør hun - men ikke så hurtigt...

I dag fik Fie sit første kødben (her i huset i hvert fald) - det var ikke dårligt. Hun var også så klog at hun blev ved sit ben til vi skulle ud af døren - så Janus ikke nuppede det efter at han havde spist sit eget ;o)

I eftermiddags var vi en tur i Allerød og træne. Vi trænede bytte-bytte fra den ene pive-kong til den næste og tilbage igen. Fie er meget intens - så det tager sin tid...


Jens syntes Fie skulle prøve springbrættet. Jeg havde ikke succes med at lokke hende over - Jens ro og tålmodighed var bedre. Se lige på billedet igen - hun hænger på bagbenene og står på forbenene... stille og roligt kom hun over - dejlig tøs!

Et par ture gennem tunnelen, lidt følge og et spor med 3 knæk, hvor hun havde lidt for meget fart på - jeg ved ikke rigtig hvordan jeg får hende ned i tempo - hvis jeg holder hende for meget tilbage stopper hun bare... Dagens træning sluttede med en dejlig legetur med superdrengen Mr. Odin ;o)

Hundene var alene hjemme, da vi skulle til koncert - jeg tror de sov godt - Fie kom i hvert fald søvndrukken ud til døren 1½ time over daglig natmadstid... Den var nu mere end velkommen!
 

torsdag den 25. oktober 2012

Et hjem i ruin...

Fie har nu nået den alder, hvor det altid er en spændende oplevelse når man kommer hjem. Især det at gå ind i soveværelset - Fie samler sine trofæer i sengen. Jeg er sikker på at det foregår derinde fordi der ligger Janus og sover (eller prøver på det...).

I dag lignede det at hun havde forsøgt at læse instruktionerne til et eller andet - det lykkedes ikke lige at finde ud af, hvad det egentlig var til... Ligesom hun havde fundet en sko til af Jens (han siger han havde gemt dem... - gemt... - Fie har en fin næse!).

Hun havde en meget livlig eftermiddag. Først blev hun spist af med et æble - dem ved jeg jo hun kan li', min lille æbletyv! Så puslede det i min sko-pose (som står i stuen) og så kom hun susende forbi, hvor jeg sidder. Jeg op og efter - og der lå hun i sengen op ad Janus med min støvle... Det er jo til gengæld meget godt at det sker når man er hjemme - så er der jo mulighed for at fortælle at det IKKE er OK ;o)

Det virkede ikke helt... Da jeg sad i et telefonmøde kom nu traskende den anden vej (fra soveværelset) - med en indersål fra Jens sko... Jeg forstod godt det vink med en vognstang, så efter mødet gik jeg ud i haven og lagde et lille spor - denne gang med hendes pive-kong som slutgenstand.

Om aftenen var vi en tur på FB, hvor Fie igen lavede heppekor til Janus rondering og vi trænede nogle indkald. Hun er bare en stjerne - hun suser gerne ud i mørket mellem paller og stakke efter mor og når hun ikke finder mig, stiller hun sig op og overvejer hvilken vej hun nu skal lede - SEJT!

Så blev det bare koldt!
  

onsdag den 24. oktober 2012

En dag i mørke?

I går skrev jeg på Qulingens FB side at vores grimme til Fie's ører virkede godt... Det var Fie vist ikke helt enig i og i morges blev hun ved at kradse sig - så da jeg fik øjne havde hun fået revet ydersiden af :(


Morgenen var i det hele taget lidt bagvendt, da Jens skulle have "hundevagten" pga jeg havde et eftermiddagsmøde på arbejde.

Vi kom åbenbart også uheldigt ud af huset, for da Jens kom hjem var der ingen Fie... Jens kaldte - og der var stille... Så gik eftersøgningen i gang og det gav pote ;o) Fie var på badeværelset (som ligger lige udfor hoveddøren) - hun havde fået smækket døren i og derinde i mørket sad en meget stille Fie :(

Jeg blev hentet af hele menageriet og vi kørte først en tur til Maxsø, hvor vi fik købt en lille pive-kong til - så vi kan træne bytte med den vi har (ordre fra Henrik). Fie kom med ind og det var det rene slaraffenland, med dyremad, legetøj og udstyr alle vegne + en masse mennesker. Hun fik den lille pive-kong i butikken og gik så med os rundt, mens hun prøvede at myrde den til stor moro for alle - piv-piv-piiiiiv-piv-piiiiiv ;o)

Derefter kørte vi op til hundesvømning og jeg indrømmer at jeg var lidt træt af bare at dyppe hendes fødder - som tænkt - så gjort - jeg bar hende ned midt på siden og så svømmede hun tilbage!


Det er synd at påstå at hun nød det og efter et par ture fik hun redningsvesten af og dækken på og så gik hun rundt sammen med Jens - jeg var ikke helt i kridthuset lige der...

Vi er blevet gode venner - og om lidt må vi hellere sætte en ny grimme på...  
 

tirsdag den 23. oktober 2012

Vaner kommer hurtigt...

Fie viste også til morgen at hun ikke bare går i panik ;o)

Hun havde haft så travlt med at hoppe op og kigge i Janus madskål at hun havde fået grimmen under hagen til at hænge fast, så øret var i klemme... Hun peb højt - men stod og ventede på at hun blev "befriet". Dejlig - men livlig - tøs...

På morgenturen fik hun også sagt godmorgen til skraldemanden - dem har hundene heldigvis aldrig været sure på. Det er godt med skrald og post ude ved vejen!

Om eftermiddagen var vi ikke helt enige om at jeg skulle arbejde (hun var rigeligt udhvilet ovenpå hviledagen i går) - så hun stillede op til charmetur.


Det lykkedes og hun kom ud, hvor hun gik i gang med at grave mos op - det har vi så rigeligt af i græsplænen.


Det var jo træningsdag og her kommer det med vanerne. Før hun blev barberet viste vi hende alt der snurrede elektrisk fx tandbørsten og kaffekværnen, for at chokket skulle blive mindre med barbermaskinen.

Jeg skulle lave kaffe og jeg tog kaffekværnen frem og så kom Fie, jeg hældte bønner i og hun kiggede endnu mere, jeg gik til stuen (stikkontakt) og hun kom løbende med. Da jeg tændte kværnen hoppede hun op og jeg skulle så have kværnen ned, så hun kunne dutte til den... Sjov vane - de gamle hunde kommer når man laver kaffe fordi de ved de skal til træning - Fie kommer for at dutte på kaffekværnen ;o)

Jeg prøvede at lægge et lidt længere spor med knæk og bøj - ventede 40 minutter - og så gik Fie spor - pluk, pluk, pluk - hun er bare min superseje lille sportøs! 
  

mandag den 22. oktober 2012

Hviledag

Efter en weekend med meget hundeaktivitet blev mandagen hviledag for Fie. Fie sov faktisk det meste af dagen og vi gik så en tur i skoven om eftermiddagen.

I skoven trænede vi blot et enkelt indkald - til gengæld lærte vi lidt mere om Fie...

Jeg løb hen af en bred sti, krydsede en anden sti og stillede mig bag et træ. Fie kom susende og drejede ned af stien før der hvor jeg stod (som forventet). Hun gik så ud i krydset, kiggede op på Jens - men i stedet for at løbe derop eller gå i lettere panik - stillede hun sig og kiggede sig stille og roligt omkring og opdagede så mig bag træet. Det var dejligt at se at hun ligesom tænkte sig om i stedet for bare at gøre et eller andet... ;o)

Om aftenen sov Fie videre mens jeg sad og arbejdede!

søndag den 21. oktober 2012

Fie's nye ven Mr Odin

Sikke en søndag ikke andet end arbejde og hund... Det med hund tog så også en pæn del af dagen ;o)

Fie gik 2 fantastiske spor langs jernbaneskinnerne - der var en flot og lækker græskant - og hun lavede de nydeligste knæk... Begge lå de i 40 minutter som vi jo har hørt er den magiske tid!

Efter sporene kiggede vi mest på de andre - Fie er meget interesseret i især bidearbejdet... Her sidder hun og følger meget nøje med!


Da træningen var færdig gik der hundehygge i den og Fie fik leget med Henriks 3 dejlige hunde og især Mr Odin blev hendes nye hundeven (Rissies Odin er 1 år).



Først tonsede de rundt og så gik de på opdagelse sammen (vi talte en del om hvad de mon lavede omme bagved ;o))) Det var pragtfuldt at se de 2 tulle rundt sammen!


De fik væltet en stol med bideting og det skulle jo inspiceres - det endte med at jeg gav Fie en ordentlig svingtur i det lille røde bidestyr. Jeg skal love for at hun holder fast den lille skrubbetøs ;o)

Der var ro til ca 22 - så havde vi 2 meget vågne hunde der har fundet ud af at man jo bare kan stå og gø af hinanden....................... 
   

lørdag den 20. oktober 2012

Ørene ned + bad

Inden vi gik i seng i går skete det... Vi klistrede Fie's ører ned! Som alt andet tog hun det pænt - et par enkelte krads og så har der ikke været noget siden ;o)


Da jeg gik i bad i morges lød der et ordenligt brag fra køkkenet og jeg styrtede derud - det var Fie der havde været på bordet og nu havde gang i at lære at bruge Jens GPS... - Så kom Fie med på bådeværelset...

Fie var faktisk meget livlig til morgen, og under morgenmaden opdagede vi at hun nu havde fået hul på den fine bold fra Benthe :(
- I princippet har den faktisk holdt længe...



Vi var på besøg hos Vivi i dag og Fie var faktisk meget sød - hun sov det meste af dagen. Hun var også ude i haven, hvor hun gik og fandt hindbær ;o)

På en havetur stod Janus pludselig og tissede hende hele vejen hen af flanken. Hun var ligeglad... Det var jeg ikke... - så hun kom i bad! Godt det var hos Vivi, der har et væsenligt større badeværelse end vi har! Badet tog hun nu også forholdsvis pænt... Til gengæld var hun mere end vågen bagefter og der var dømt total ulvetime med larm og jagten rundt efter Janus.

Vi kom sent hjem og under natmaden i haven kom der nogle forbi på vejen - de fik læst og påskrevet - man er vel blevet 12 uger...
  

fredag den 19. oktober 2012

Fie 12 uger

12 uger - 7.7 kg og 35 cm høj. Stor er hun ikke - men køn, charmerende og dejlig ;o)

Det har været pragtfuldt vejr i dag og døren til haven har stået åben. Når man så sidder og arbejder kommer Fie glad forbi tyggende på lidt af hvert - i dag fik jeg fisket en snegl ud, en sten ud og senere en lille metaldims... Hun får ikke ligefrem ros - det sjove er at hun kommer og viser det, når hun ved jeg piller det ud af munden. Opmærksomhedssøgende hedder det vist...

Vi har ellers holdt lav profil i løbet af dagen, da vi vidste at vi skulle ud og træne her i eftermiddag; hvor det blev til et lidt længere spor som Jens havde lagt - og her gik hun faktisk spor hele vejen hen til hvor sporet startede... (ja, hun kan sagtens uden kyllingen også ;o)))

Vi trænede lidt følge og trækkeleg, da hun fik sin pive-kong som belønning!


Fie fik en putter da de andre trænede bid - og da vi kom sent hjem efter at have handlet, sov hun - både før og efter natmaden! 
 

torsdag den 18. oktober 2012

Første besøg på FB!

Vi kom lidt sent ud af døren, så på dagens morgentur nåede vi faktisk at møde et par andre hundeluftere (der plejer at være helt dødt...) - den sidste gang var det en med 3 små hunde - de fik vækket hele byen... ;o)

Da jeg kom  hjem fra job så her pænt ud - lige til jeg kiggede ind i soveværelset... Der havde været gang i Jens sko... - ærgeligt for Jens at han ikke har flyttet sine, ligesom jeg har med mine...



Da jeg kom ud i køkkenet så de meget uskyldige ud begge to... - og jeg skældte ikke ud!


Til aften stod den på gensyn med FB - det er længe siden, da Janus har haft knas med en tå.

Fie blev budt velkommen og vi gik en tur, hvor hun fik kravlet rundt i alle stakkene og gået tur rundt i dynger af brosten. Det rørte ikke damen - hun har jo fået en super prægning fra kennel Qulingens ;o)



Fie var med ude og se på Janus rondere. Hun syntes det var lidt voldsomt når han susede afsted i mørket og satte sig og gøede. Det afholdt hende nu ikke fra at danne backing group med sin lyse stemme...

Da alle var færdige med at rondere og vi nåede til kaffen og kagen, slap vi Fie og Sofus på ca samme størrelse løs og de fik leget lige indtil vi tog hjem - og vi gav os god tid ;o)

Vi fik en mere end træt Fie med hjem - og efter natmaden i haven sov hun som en sten. Hun blev vækket da vi gik i seng og så sov hun ellers videre efter en tur i haven ;o)

onsdag den 17. oktober 2012

Hundeleg v.2

Jubiiii - jeg har fået billeder af Pia fra hundeleg - de taler for sig selv - næsten ;o)

Der bliver startet med at kigge interesseret på de andre...


 

 
Det nåede at blive lidt vildt - dejligt at se Fie tø op ;o)

Hundeleg igen ;o)

Fie har flyttet soveplads - fra min hovedpude til længere nede i sengen - måske også lidt op af Janus ;o)

Fie sov hele natten indtil vækkeuret ringede - så var hun bare vågen... Efter at have sikret sig at vi begge var vågnet - sprang hun ud af sengen ud til bryggersdøren ;o) Jens var desværre ikke hurtig nok - men der blev tørret op med et smil!

Da jeg kom hjem så jeg konsekvensen af mere mad - det søde dyr havde skidt 4 steder... Det er jo godt at vi ikke har købt det fine rengøringsudstyr uden grund...

Om eftermiddagen tænkte jeg at hun skulle have et lille spor i haven - ventetiden mens jeg lagde sporet udnyttede Fie til fulde... Stuegulvet var fuld af HAMA-perler da jeg kom ind igen - og Fie havde munden fuld... Jeg håber Benthe har ret i at de er giftfri... Fie var ikke helt enig i min graven HAMA-perler ud af hendes mund og svælg...

Nu ventede jeg de famøse 40 minutter med at gå sporet - så Fie havde glemt vores lille kontrovers. Sporet gik fint - men jeg havde lagt lidt for langt mellem kyllingen, så hun var mere end svær at holde nede i tempo. Min lille kyllingeopplukker ;o)


Aftenen stod på hundeleg. Fie lagde ud med at gå rundt på tæer med rejste børster - men det var de andre ligeglade med ;o))) Børsterne kom ned og hun fik leget - hun kom endda på armen af instruktøren, da det blev lige vildt nok... Det var især skønt at se Fie blive jagtet af en lille-bitte chihuahua - det er jo ikke størrelsen det kommer an på... (til trøst var den 2 år gammel).

Efter hundeleg gik vi rundt og hilste på nogle af dem der stod udenfor uden hund - Fie har godt af at få hilst på så mange fremmede som muligt mens hun er lille!

Pia havde kamera med og vi venter nu spændt på om der skulle være nogle guldkorn imellem - i stedet for de her uskarpe iPhone-billeder...

Natmad blev serveret i haven ;o)

tirsdag den 16. oktober 2012

Regnvejrsaftenspor...

Jeg blev lidt forsinket i dag - så Fie kom op på 5½ time alene hjemme. Hun havde nu ikke været mere kreativ end hun plejer, da jeg kom hjem ;o)

Til gengæld gik der ulvetime i den, da jeg sad og arbejdede. Det er "hyggeligt" når der kommer en lille hvalp fisende forbi med ens sko i munden - under et telefonmøde... De fleste kolleger kender mere end rigeligt til Fie's eksistens - men ikke alle! Så skoen blev listet ud af munden på hende - mens jeg talte videre...

Da vi skulle ud og lege med Pia til aften, blev det det kun til eftermiddagsleg i haven. Janus var nu ikke helt med på fodbold...




Jeg ville prøve spor om aftenen efter succesen søndag. Første spor lagde jeg - desværre var det i modvind og det påvirkede den unge dame! Men... det gik nu ikke så ringe endda!

Jens lagde et andet spor i medvind og vi aftalte at lade det ligge i 40 minutter, hvilket er den tid som Pia har hørt sporeksperten Kurt Verup tale henført om...Så begyndte det at regne - mere og mere... Efter 25 minutter opgav vi at vente længere, hvis der skulle være bare lidt fært tilbage.

Det startede godt - Fie skulle graves ud af burets dyb, da hun ikke ville ud i regnen... Hun blev båret til sporstart og så startede den lille maskine med at plukke kylling op - dup-dup-dup - stille og roligt derudad med 45 og 90 graders knæk. Det var lige til at tude over: regnen væltede ned og hun gik bare der med snuden dybt i jorden ;o)

Pia havde taget håndklædet med, så da Fie havde fået af dåsen for enden af sporet, var det op i håndklædet og tilbage i bilen. Fie kunne helt klart godt mærke at vi var behørigt imponerede ;o)

Selvfølgelig var det blevet tørvejr da vi kom hjem - så Fie kunne plukke natmaden op i haven!

mandag den 15. oktober 2012

Dyrlægebesøg

Det væltede ned i morges... og Fie hader regnvejr! Jens kom i tanke om at Pia har lånt os et hvalpedækken (som jeg syede til Eva da hun var hvalp sidste vinter...) - så Fie fik frakke på ;o) Hun var ikke helt enig i at det var smart indtil hun kom udenfor. Hun spankulerede nu afsted med halen lige i vejret og da vi kom hjem var hun faktisk tør indenunder (dækkenet kunne til gengæld vrides...).

Fie i Eva's fine hvalpedækken!

Både Jens & jeg kom hjem midt på dagen, da hundene skulle til dyrlægen og vaccineres.

Det gik rigtig godt - Fie lod sig velvilligt undersøge af dyrlægen og stikket i nakken bemærkede hun vist slet ikke. Vi fik til gengæld at vide at hun var alt for tynd - så mere mad til Fie, hvilket hun næppe har særligt meget imod ;o)

Fie er nu også blevet langbenet. Det så vi til svømning, hvor hun nu kan stå på det lave område uden at vandet når maven! Hun går nu stadig ikke frivilligt i vandet (og får derfor stadig kun dyppet tæerne) - så vi skal forbi en strand en dag, så hun kan gå ud på lavt vand.

Nu har vi så to hunde der er i hundedrømmeland - det trætter at svømme og drøne rundt på den tilstødende mark, både før og efter ;o)

søndag den 14. oktober 2012

Fie's sporsøg ;o)

I dag var det så træningsdag igen i schnauzerklubben og jeg ville prøve med guffer på sporet - alle siger at det skal man, hvis man skal have et verdensklassespor med dybt søg - det har vi nu aldrig gjort før!

Jeg var blevet formanet om at det var vigtigt at Fie ikke sprang nogen guffer over - det var nu svært at holde hende tilbage... (igen de kære kyllingetern). Det første spor lagde jeg og det gik ligeud - Jens kiggede på og tog lidt video ;o)



Efter at Jens havde gået spor med Janus, lagde han så et til Fie og da jeg netop havde syntes det var svært at holde Fie tilbage, så hun fik alle gufferne, havde Jens efter aftale lagt dem med lidt større afstand.

Selvom det regnede gik det bare så flot - hun registrerede slet ikke regnen og at sporet knækkede 90 grader (det havde vi IKKE aftalt...) - hun gik bare med snuden lige i sporet og plukkede kylling efter kylling op. Jeg var mere end IMPONERET - og der var ingen der var i tvivl om at hun var dagens heltinde, da vi kom tilbage til de andre...

Vejret blev værre og værre så vi kørte videre. Det var meningen at vi ville have vist Fie havet ved Liseleje, hvor vi så samtidigt ville logge en earthcache på International Earthcache Day - hundene fik nu lov at blive i bilen, da det bare væltede ned med regn...

Tidlig aften fik de nu en lille regnvejrstur i Hareskoven, inden vi handlede lidt ind.

Natmaden blev som de senere dage serveret i haven - i et lille ophold i vejret ;o)

lørdag den 13. oktober 2012

Så røg tilliden...

Dagen startede godt - vi sov længe ;o) Faktisk til 8:30... Fie er en rigtig puttegøj!

Det var regnvejr - sikkert derfor sov vi så godt og styrtede ikke ud af døren på morgentur. Vi tænkte i andre indendørs baner - og det gik ud over Fie - hun blev barberet for første gang...

Hun tog det pænt - næsten ingen brok. Vi har nu også en vis erfaring + vi kan holde fast - vi har nemlig haft angorakaniner ;o) Først i rumpen og så i hovedet og hvilke ører der kom frem... Hun ligner en dværgschnauzer på en prik...

Janus var mere i kridthuset end os efter den omgang...


Da vi var færdige skinnede solen og vi syntes vi skulle ud. Det blev til en tur i Valby parken, hvor vi fandt et par caches - det er godt at slå to fluer med et slag.


Fie i rosenhaven - Valby parken

Og når nu vi var i Valby kunne vi jo besøge mine forældre og deres 8 år gamle cairn terrier. Det gik fint - bortset fra at Fie syntes hun skulle gø af hende hele tiden. Klog pige - hun kom op og sov i sofaen, hvor vores hunde ellers aldrig har fået lov at komme ;o)



Det var skønt at se hvordan hun bare jagtede Kiki - Kiki der altid har nedstirret min forrige tæve Karla, så hun kunne krybe i et musehul. Det vil nok ikke ske med Fie...

Så er det have-natmadstid igen - som tiden dog løber afsted!
 

Fie 11 uger - En tur med toget!

11 uger - 6.8 kg. Det var kun 100 gram fra sidste uge - jeg tror hun må have haft maven fuld af hestepærer sidste uge!!! - Jeg må huske altid at veje hende inden vi går morgentur, hvor der er fuldt af fristelser som hestepærer...

Morgenturen var nu ellers en dejlig tur. Fie har fundet ud af, at når hun selv kommer susende og går "pænt" på venstre side, mens hun kigger på mig - så kommer der kylling... - men først når hun sidder på sin rumpe! Gad vide om man kan få en aftale med en kyllingeternproducent ;o)))

Det ligner at det begynder at gå bedre med at være alene hjemme. På de 5 timer jeg var væk i dag, var det kun en enkel gammel sko der stod forkert da jeg kom hjem + et par små tissetåre ;o)

Jeg er ellers begyndt at gå i panik - Fie er nu 11 uger og der er kun én uge til hun bliver 12 uger og med alt det man skal nå inden de bliver 12 uger...

Det blev til en rask beslutning - vi må ud at køre i tog!

Så da vi havde fået hentet Jens tog vi ind til S-toget. Fie kiggede på toget da det kom og gik selv ind. Det gyngede en del, så vi satte os og hun kom på skødet, da toget var næsten fyldt med folk der skulle til kulturnat i city. Det ville vi dog ikke byde Fie, så vi stod af undervejs, hvor vi gik en tur, inden vi tog toget tilbage.

 
Vi har nu prøvet at gå flere aftenbyture, hvor det er mørkt (det ligger jo i tiden...), og man skal passe godt på Fie for hun tænder på de billygter der kommer susende forbi. I al almindelighed er hun mere end opmærksom på alt hvad der bevæger sig...

Tilbage på vores egen station så jeg at elevatoren holdt oppe og jeg kunne ikke dy mig... Den gik hun ikke lige frivilligt ind i - måske var hun bare mør - eller også var det bare det første hun syntes var for mærkeligt!

Som besluttet i går fik Fie sin natmad udenfor da vi kom hjem. Vi var trætte - det var Fie så ikke lige. Nu var der dømt ulvetime...

torsdag den 11. oktober 2012

Langfelt ;o)

Morgenen var lidt mere rolig i dag, da jeg havde besluttet mig for at arbejde hjemmefra! Vi skulle ud af huset til aften og en gang alene hjemme om dagen er nok!

Det var den første nat med frost og Fie tullede rundt i haven og indsnusede de anderledes dufte i morgenens rimfrost.


Jeg havde tænkt at lægge et lille kyllingefelt til Fie i løbet af dagen, men inden Jens gik ud af døren udfordrede han med en bemærkning om at et felt jo ikke behøvede at være firkantet...

Den udfordring tog jeg op, så da jeg ville lægge felt midt på dagen blev det lagt som et langt felt rundt i haven - et langfelt ;o) Jeg må sige at jeg var imponeret over det stille og rolige tempo som lille Fie lagde for dagen mens hun hyggede sig derhenad ;o)



I eftermiddags talte jeg blandt andet spor med Torben, som gav nogle gode tip fra et sporkursus han har været på. Det må vi se om vi kan få prøvet i weekenden (de forudsiger ikke specielt godt vejr...).

Eftermiddagsturen blev benyttet til lidt indkaldstræning - det er jo mere end mørkt på morgenturen nu, så det bliver ikke til så mange der.

Til aften var vi så til hvalpe-teoriaften i DKK. Det deltager vi altid i når vi skal starte med en ny hvalp. De er af varierende kvalitet når nu man er en garvet sag - det til aften var ikke dårligt - men vi blev heller ikke klogere!

Da vi kom hjem lå de og sov begge to - og det lignede at det havde det gjort hele aftenen. JUBIII - det var en god start på aften-alene-hjemme ;o)

I stedet for at stå og koge vælling m.m. tænkte jeg at det var tid til noget nyt - så fra nu af får Fie sin natmad serveret på græsplænen. Hun tog det pænt - den lille næse fejler absolut ingenting - og så det dejlige rolige tempe! Jeg nyder hende bare...

onsdag den 10. oktober 2012

Svømmedag

I dag var det Jens der havde hundevagten og han var allerede hjemme ved 12-tiden.

Da jeg kom hjem om eftermiddagen havde de rigtig hygget og blandt andet spillet fodbold i haven...

Det var nu svømmedag og jeg tog lidt billeder deroppe. Det begynder at blive svært da der ikke rigtig er lys nok til aftenfotografering!



 

 Da vi kørte hjem var der den mest fantastiske himmel over nordsjælland!

 

tirsdag den 9. oktober 2012

En tyv i huset...

Jeg har fået en tyv i huset... Det er mange-mange år siden sidst!

Da jeg kom hjem fra arbejde pakkede jeg hurtigt ud og satte maskinen til. Lidt dejlig frugt blev lagt på et lille sofabord sammen med mine papirer og så gik jeg i gang med at rydde op og vaske gulv!

Der ligger min lille tøs så og ser uskyldig ud mens hun hygger sig med noget... Det viste sig at være mit dejlige sprøde æble som jeg havde glædet mig til som belønning, når jeg skulle igang med arbejdet igen... Ja - den der gemmer til natten gemmer til katten ;o)

En lille æbletyv...

Da vi havde hentet Jens om eftermiddagen kørte vi en tur til Bagsværd og gik en bytur med Fie. Hun var meget imponeret over cykler som kom trillende forbi og så alle de mennesker der skulle til og fra perronen til S-toget.

Endnu en dejlig dag var slut - med en træt Fie ;o)

mandag den 8. oktober 2012

Alene hjemme

Så blev det hverdag igen - og det er mange år siden at jeg har været på min arbejdspind dagligt - det kan en hvalp lave om på, når der skal trænes alene hjemme!

Fie kom op på 5 timer i dag - det er nok det niveau jeg vil efterstræbe et lang stykke tid frem, hvis vi kan få det til at gå op i en højere enhed.

Jeg havde klog af skade flyttet alle mine sko. Det kvitterede Fie for ved at have haft fat i en stak med tøj og mine hundebukser lå ude i køkkenet...

Fie er glad for mad - meget glad for mad. I al almindelighed er Fie en glad hund ;o) Når hun spiser danser hele kroppen med - hele tiden...



Vi hentede Jens tidligt og tog en tur forbi Sømosen i Herlev på vejen hjem. Her fik vi gået en dejlig tur rundt om mosen - et sted vi ikke har været før. Det blev til lidt caching undervejs ;o)

Tur i Sømosen, Herlev

 

søndag den 7. oktober 2012

Så gik den søndag

Hundene startede med at lege jagten rundt om busken her til morgen - det er dejligt at Janus er tøet lidt op ;o)

Ellers er det jo søndag og det er tid til træning i schnauzerklubben - hvor Fie igen fik charmet sig ind på alt og alle. Hun er stadig lidt forsigtig og det giver pote - i stedet for at være en vild krabat der ikke er til at styre.

Til glæde for Henrik startede vi med et lille kyllingefelt, som det ikke tager Fie lang tid at tømme - men det foregår i et dejlig stille, roligt og koncentreret tempo. Dejlig pige!


Der var andre der gik felter og små spor, dem stod Fie stille & roligt og fulgte sammen med smukke Rex.


Mens Jens gik spor med Janus gik vi til den anden bane, hvor vi trænede lidt følge og plads (stadig med masser af kylling), hente og bringe apport (baby-kong med piv) samt lidt trækken i et fint lille bideskind som jeg har fået af Pia til Fie.

Da Jens kom tilbage gik vi et lille spor med Fie, hendes fjerde, hvor hun skulle finde Jens. Det går bedre & bedre og glæden kunne ingen ende tage da Jens blev fundet ;o)


Vi var heldige at Louise igen tog en del billeder af den lillle charmetrold - det bliver spændende at se resultatet af de proff billeder!

Vi slog lige vejen ind forbi en lille skov på vejen hjem - Fie hyggede sig hos Jens på første del af turen - og jeg kunne som sædvanligt heller ikke stå for den lille charmør ;o)

 
Efter en ordentlig lur hjemme var de ude i haven og lege. Vi havde gjort et godt køb forleden på 2 fodbolde til 1's pris - det syntes Fie var ret sjovt!

  
Sikke en dejlig dag - den kvitterer Fie for nu med en ordentlig snorken............