lørdag den 6. oktober 2012

En laaang skovtur...

Endelig kunne vi sove længe - eller rettere længere end til halv seks... Heldigvis er Fie helt med på den - faktisk har alle vores hunde kunnet lide at sove længe og vi har en teori om at de så ved at vi ikke skal ud af døren ;o)

Denne lørdag var noget ganske specielt - vi havde ingen aftaler i kalenderen!  - og det endte med at vi besluttede os for en længere skovtur, hvor Fie kunne se skov og vi kunne geocache lidt ;o)

Valget faldt på Uggeløse skov og det blev en fantastisk tur på næsten 2,5 time!

Der ventes mens Jens er klatret op i et højt træ... (det lykkedes dog ikke at nå cachen...)

Fie fik set flere heste der kom forbi - hun syntes godt nok de var store så de første gange fik de et vov med på vejen. Efterhånden som vi mødte flere lykkedes det at få hende til at nøjes med at se imponeret på - uden lyd...

Nu blev det jo en lang tur og det endte faktisk med at Fie tog det meste af den på armen, da de små ben ikke rakte til (Jens fik til gengæld meget lange arme...).


Skoven var større end forventet på den side af Slangerupvej som vi ikke kendte i forvejen og vi kom meget vidt omkring.Der var også en stor flok køer på en eng - dem fik Fie dog kun set fra armen.

En træt Fie har fundet et godt sted at sove mens Jens leder...

Og så var der ellers ro på hele eftermiddagen og aftenen, på nær et par enkelte anfald ;o)
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar