torsdag den 4. oktober 2012

Bytur

Hvor heldig kan man være - sikke et billede der lå i min mailbox her til morgen ;o)


Ovenstående billede blev taget i søndags, hvor nogle Henrik kender besøgte træningspladsen iklædt store kameraer! Som tidligere skrevet fik Fie charmet sig ind på alt og alle i søndags og der blev derfor taget mange billeder af hende. Det er jo dejligt med et billede der er skarpt i stedet for alle dem der bliver taget lynhurtigt, i dårligt lys og gerne indendørs - med iPhonen... Stort tak for billedet!

Nå - vi skulle jo op - tidligt op! Morgentur og ud af røret... Fie klarede flot at være alene hjemme i 3,5 time - dyyyygtig pige. Der var bare en stor sø på gulvet (formentlig fra da jeg kørte ind i indkørslen) og så lige mors støvler på hendes dyne og i Janus kurv... (jeg har nu hende mistænkt for at placere dem...).

Midt på eftermiddagen havde jeg telefonmøde og hun var lidt urolig i den anden ende af stuen - da jeg var færdig og fik vendt mig om, havde hun hevet mit håndklæde ned på gulvet og lå og sov trygt og godt op af brændeovnen ;o)


Det er i det hele taget dejligt at sidde hjemme og arbejde - især med en dejlig hund som Fie. Hun elsker bare at ligge på og for mine fødder. Se lige her - hun er da svær at stå for!


Vi hentede Jens på job tidlig aften. Hvad skulle vi finde på - aftenens træning var aflyst... Det endte med at vi tog en aftentur til Kgs. Lyngby og gik en bytur - det blev noget af en oplevelse for lille Fie.

Fie fik set biler - og som tiden skred frem med lysende lygter, der skinnede hid & did. Der var lokaltoget, cyklister og fodgængere - gamle som unge. Fie var meget optaget af nogle unge mænd der løb på skateboard - dem ville hun gerne have jagtet - nu fik de bare skæld ud... Vi stødte også ind i 4 teenage-tøser med cykler - de skulle også lige kæle og klappe og det fik de velvilligt lov til (og jeg tænkte bare - mere af det tak ;o)) Det er faktisk noget af en oplevelse at gå rundt med en lille charmetrold af en hvalp - alle man møder smiler, griner og bliver i godt humør!

Efter en times tid kørte vi lige forbi svigerfar & kæreste i Brede - de er meget gamle, så Fie blev på armen mens de fik lov at give lidt kæl og klap. De syntes også bare at hun var så sød og de fik smilet frem.

Så var det hjem til natmaden - med en meget træt Fie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar