tirsdag den 23. oktober 2012

Vaner kommer hurtigt...

Fie viste også til morgen at hun ikke bare går i panik ;o)

Hun havde haft så travlt med at hoppe op og kigge i Janus madskål at hun havde fået grimmen under hagen til at hænge fast, så øret var i klemme... Hun peb højt - men stod og ventede på at hun blev "befriet". Dejlig - men livlig - tøs...

På morgenturen fik hun også sagt godmorgen til skraldemanden - dem har hundene heldigvis aldrig været sure på. Det er godt med skrald og post ude ved vejen!

Om eftermiddagen var vi ikke helt enige om at jeg skulle arbejde (hun var rigeligt udhvilet ovenpå hviledagen i går) - så hun stillede op til charmetur.


Det lykkedes og hun kom ud, hvor hun gik i gang med at grave mos op - det har vi så rigeligt af i græsplænen.


Det var jo træningsdag og her kommer det med vanerne. Før hun blev barberet viste vi hende alt der snurrede elektrisk fx tandbørsten og kaffekværnen, for at chokket skulle blive mindre med barbermaskinen.

Jeg skulle lave kaffe og jeg tog kaffekværnen frem og så kom Fie, jeg hældte bønner i og hun kiggede endnu mere, jeg gik til stuen (stikkontakt) og hun kom løbende med. Da jeg tændte kværnen hoppede hun op og jeg skulle så have kværnen ned, så hun kunne dutte til den... Sjov vane - de gamle hunde kommer når man laver kaffe fordi de ved de skal til træning - Fie kommer for at dutte på kaffekværnen ;o)

Jeg prøvede at lægge et lidt længere spor med knæk og bøj - ventede 40 minutter - og så gik Fie spor - pluk, pluk, pluk - hun er bare min superseje lille sportøs! 
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar