mandag den 31. marts 2014

Morgentur

Selvom det er ferie syntes Jens at han og Fie skulle ud på deres sædvanlige morgenløbetur. Så efter en dejlig strandtur og morgenmaden tog de afsted.

Jeg syntes de var længe væk - på billederne ses hvorfor...

Jens havde ikke kunnet dy sig for lidt geocaching undervejs. Den ene på toppen af en meget høj klit i et gammelt tysk vagttårn - vi har været der før, men nu var der kommet en ny lille skat ;o)

Fie ved "German Troops Watchtower"
    
Fie ved "Galgerev - Fanø"
 

søndag den 30. marts 2014

Endelig Fanøtid igen ;o)

I dag er det søndag - en dag for sent... I hvert fald i forhold til hvornår vi har sommerhuset fra... Vi havde en aftale med gode venner lørdag - og det blev som altid ganske hyggeligt ;o)

Vi var tidligt oppe og fik pakket hurtigt. Tidligt hjemmefra og så lidt caching på vejen blandt andet vest om Odense, hvor det blev til en lille skovtur med geo-hunden!

Endeligt fremme i Sønderho ved 17-tiden og så ud at gå langs hønen og ned til stranden. Der var højt humør fra alle især Fie, der syntes det var en lige lovlig lang biltur...

   
Dejlig start på den sidste ferie i "Maja Klemmensens hus" i Sønderho - Jens skifter nemlig job 1. maj. En æra slutter efter 24-25 besøg!!!
 

onsdag den 26. marts 2014

Super træningsaften ;o)

Jeg er nødt til en hurtig opdatering på sengekanten - det har nemlig bare været en fantastisk træningsaften med Fie (og det er jo lidt tid siden...).

Først en super lydighed med sit & dæk under gang - slam så sad hun der!

Så træning af fremadsendelser, hvilket også gik rigtig godt - selvom Fie havde en evne til at fange hver gang jeg besluttede mig til at jeg ville sige dæk - så vendte hun om... Jeg er sikker på at jeg må give et forkert signal som fx en dyb indånding ;o))) Det lykkedes nu et par gange, hvor jeg ikke var for langt væk. Her er hun godt på vej!

Apport - jeg kæmper med at hun kommer susende med den og smider den på jorden, hvis jeg siger hun skal sætte sig - det lykkedes én gang at få hende til at sidde pænt med den i munden ;p

Jens insisterede på at vi skulle træne spring - heldigvis. Jeg fik hende til at springe over efter sin elskede Kong og så kunne jeg lokke hende til et tilbagespring med den i munden.

Min SUPER-tøs - der er håb forude!

Jeg er sikker på at jeg sover godt i nat - det gør Fie nok også ;o)

***
Efterskrift ;o)

Jeg fandt lige dette billede i mobilen længe efter... - Jens & Fie var faktisk på geo-tur om formiddagen, hvor de besøgte Søborg slotsruin - og Jens tog et billede af min smuksak, som jeg også syntes andre skulle se!

På geo-tur med Jens!
   
  

lørdag den 22. marts 2014

En tur til Fyn & omegn ;o)

I dag var der indkaldt til generalforsamling i Dansk Schnauzer og Pincher Klub i Nyborg, hvilket betød en tur til Fyn.

Vi gjorde en dyd ud af nødvendigheden og tog tidligt hjemmefra, vi havde nemlig fundet en gammel cache vi bare måtte finde, i udkanten af Odense. Det blev til en dejlig tur rundt ved Hollufgård, hvor der også var en samling atelierer og skulpturer udenfor.
  
   
Efter madpakken blev der kørt til Nyborg, hvor vi havde en af de længere generalforsamlinger - det tog 3,25 time... Diskussionslysten var stor og det var dejligt at få hilst på gamle hundevenner før vi gik i gang og i pausen. Da den var slut var vi hurtigt ude af døren - vi havde nemlig set en anden gammel cache på Langeland...

Selvom det var blevet halvsent fik vi gået en dejlig skovtur på Langelands østkyst, hvor vi tog vejen tilbage til bilen langs stranden. Fie fik badet lidt undervejs ;o)
   
 

Fantastisk solnedgang på vej over Langeland

  

søndag den 16. marts 2014

Teenagetøsen Fie...

Så fik vi en teenager i huset - sikke en uge vi har haft...

Det hele startede mandag aften med en kontrovers ved sengen. Det hævnede sig dagen efter, hvor Fie ikke vidste hvad lydighed var og sporet gik af h...... til :-(

Pia grinede "så kan du se hvordan det kan være at have en 18 måneders hund...". Jeg har ikke prøvet det så meget før - det har Pia med sine schæfere!

Onsdag taler vi ikke om og torsdag kunne tøsen ikke huske, hvordan man ronderer. Ingen halsgivning på den første figurent. Så stak hun af og løb hen og fandt en anden som hun så hoppede op ad... Den tredje markerede hun flot ved at kredse rundt om, så jeg gik hen for at hjælpe. Det hjalp nu ikke meget for jeg kunne ingen se. Til sidst kom der forsigte vuf - det var så en hun aldrig har mødt som havde gemt sig i en busk udenfor banen! Den sidste figurent var Jens (ja der var mange den dag) - Fie ville ikke ud i et af yderhjørnerne, hvor hun plejer at løbe ud - hun drejede hele tiden væk. Da jeg gik derud, kom hun susende forbi og der stod Jens - flot halsgivning - men hold da op noget HØ!

Fredag undlod vi at gå spor i mørket - ingen grund til at gentage tirsdagens indsats... Jeg forsøgte at sende hende rundt om et skjul og så få sin Kong som belønning. Det gik et par gange, så gik det også galt. Jeg aftalte med Henrik at bidet bare skulle være trygt og kendt stof - det gik så fint.

I dag blev så et ligeudspor, med 4 genstande - det gik ret godt ;o) I lydighed holdt jeg lav profil og Henrik gentog fredagens trygge og kendte stof. Det endte med at blive en god søndag på trods.

I al almindelighed har jeg nu nedsat ambitionsniveauet og vil mere træne på det jeg mener hun kan og så bare vente på at det går over... Pia siger 1-2 måneder - det er jeg ikke sikker på at jeg har tålmodighed til ;o)))

søndag den 9. marts 2014

Endelig træning

Dejlig uge selvom jeg stadig hoster fælt - vi har nemlig været en del ude at træne. Det har passet Fie ganske godt, selvom hun sikkert kunne have tænkt sig endnu mere...

I dag var vi på træningspladsen i Allerød, hvor Jens var sød at lægge spor, mens vi gik lydighed. Sporet fik lov at ligge ret længe, det får nemlig Fie lidt ned i træk & tempo. Hun havde lidt flagren på midterstykket med forholdsvis kraftig sidevind - ellers var jeg godt tilfreds.
   
En veltilfreds Fie med sin elskede Kong efter sporet
   
Til C-arbejdet havde Jens fundet telefonen frem, så der blev filmet. Det sker jævnligt, da det faktisk er ret godt at tjekke sig selv indimellem. Her er det hele - bortset fra at jeg har skåret det sidste væk fra indtransporten, da Fie blev ved med at gå på plads hos superfigurenten Henrik. Det er så det niveau som vi er nået til nu - godt på vej, med masser af plads til forbedringer - lige som det skal være ;o)
   
    

lørdag den 1. marts 2014

Endelig en tur i skoven

I dag tog jeg mig sammen til at tage med ud på en lille skovtur - jeg har ellers holdt mig indenfor efter anbefaling fra lægen!

Vi tog til Hareskoven ved Egebjerg, hvor vi fik gået en dejlig tur og så geocachede vi lidt undervejs, så vi kom rundt i mange hjørner af skoven.
   
Grenaderen i Hareskoven