lørdag den 22. marts 2014

En tur til Fyn & omegn ;o)

I dag var der indkaldt til generalforsamling i Dansk Schnauzer og Pincher Klub i Nyborg, hvilket betød en tur til Fyn.

Vi gjorde en dyd ud af nødvendigheden og tog tidligt hjemmefra, vi havde nemlig fundet en gammel cache vi bare måtte finde, i udkanten af Odense. Det blev til en dejlig tur rundt ved Hollufgård, hvor der også var en samling atelierer og skulpturer udenfor.
  
   
Efter madpakken blev der kørt til Nyborg, hvor vi havde en af de længere generalforsamlinger - det tog 3,25 time... Diskussionslysten var stor og det var dejligt at få hilst på gamle hundevenner før vi gik i gang og i pausen. Da den var slut var vi hurtigt ude af døren - vi havde nemlig set en anden gammel cache på Langeland...

Selvom det var blevet halvsent fik vi gået en dejlig skovtur på Langelands østkyst, hvor vi tog vejen tilbage til bilen langs stranden. Fie fik badet lidt undervejs ;o)
   
 

Fantastisk solnedgang på vej over Langeland

  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar