søndag den 9. marts 2014

Endelig træning

Dejlig uge selvom jeg stadig hoster fælt - vi har nemlig været en del ude at træne. Det har passet Fie ganske godt, selvom hun sikkert kunne have tænkt sig endnu mere...

I dag var vi på træningspladsen i Allerød, hvor Jens var sød at lægge spor, mens vi gik lydighed. Sporet fik lov at ligge ret længe, det får nemlig Fie lidt ned i træk & tempo. Hun havde lidt flagren på midterstykket med forholdsvis kraftig sidevind - ellers var jeg godt tilfreds.
   
En veltilfreds Fie med sin elskede Kong efter sporet
   
Til C-arbejdet havde Jens fundet telefonen frem, så der blev filmet. Det sker jævnligt, da det faktisk er ret godt at tjekke sig selv indimellem. Her er det hele - bortset fra at jeg har skåret det sidste væk fra indtransporten, da Fie blev ved med at gå på plads hos superfigurenten Henrik. Det er så det niveau som vi er nået til nu - godt på vej, med masser af plads til forbedringer - lige som det skal være ;o)
   
    

Ingen kommentarer:

Send en kommentar