mandag den 11. november 2013

Endelig tid til svøm!

Til formiddag forsatte burtræningen. Jeg skal bare tage en tygge-godbid, så er hun strøget ind i buret nu. Hun sover gerne derinde hele formiddagen og er ligeglad med at jeg går rundt i huset (nu forsvinder man jo heller ikke ligefrem i vores lille paradis...).
   
   
Til aften var det endelig blevet tid til svømning. Sikke øjne hun gjorde, da jeg tog håndklæderne frem ;o)

I får lige en ordenlig stribe billeder...
   



   
og så en lille film...
    
   

søndag den 10. november 2013

Regnvejrstur i skoven

Hvor trist kan en dag være - det har bare regnet hele dagen - TÆT regn!

Vi meldte afbud til dagens træning, da Fie blot skulle have gået lydighed og ikke andet. Det havde jeg ikke behov for at køre til Allerød for!

Det blev til en dejlig lang (og våd) tur i vores skov i stedet. Fie nød turen - det er længe siden vi har haft tid til skovtur - vi suser altid ud af døren til træning...
   
Der blev snuset igennem!
   

lørdag den 9. november 2013

Burtræning

Vi har sat det store udstillingsbur op i vores lille stue - buret er fra midt i 90'erne, hvor det blev købt til vores berømte udstillingshund Sigurd, alle der har mødt ham husker ham - flot fyr der også var en go' brugshund...

Tilbage til buret - det skal nu genbruges til Fie der skal trænes i at sidde i bur når vi ikke er hjemme. Ikke at hun altid skal være i buret, men vi har hørt fra flere at de har gode erfaringer med at gøre det et stykke tid - så skulle søde Fie forhåbentlig have "glemt" at æde hele vores hjem når hun slippes fri igen!

Buret har stået i stuen i hele hendes rekonvalescens - i dag på en lørdag lagde hun sig derind helt frivilligt. Ja, det gælder om at gøre det til en hyggelig ting at ligge i sit bur ;o)
  
   
Til aften havde vi besøg af Gerd. Jeg fik desværre ikke taget nogle billeder - men Fie sad som altid (og som alle vores riesen har gjort) ved Gerd's side på slagbænken hele aftenen. Hun er en rigtig charmetrold, der forstår at få mest mulig kæl af de hænder der nu er fri...
   

torsdag den 7. november 2013

2 * event!

Der er en amerikansk astronaut som skal et halvt år i rummet på den internationale rumstation - han medbringer en geocache travel bug, hvilket har fået geocaching.com til at opfordre til events overalt på jorden de sidste 2 dage - disse er blevet arrangeret af lokale geocachere, også i Danmark.

Alletiders socialtræning for en emsig riesenschnauzer som mere end keder sig!

Vi var derfor i går aftes en tur til Hundige strand, hvor der var astronomieksperter til at fortælle og vi fik kigget i stjernekikkert blandt andet på M16 som er en stjernehob på en halv million stjerner som er 25-30.000 lysår væk!

Tilbage til Fie ;o)

Hun fik masser af kæl & klap fra børn & voksne - jeg vil anslå at der var 70-80 mennesker. Hun blev ekstra glad da hun fik hilst på en hun har hilst på fra det første event hun deltog i ca 9 uger gammel… Det blev også til lidt brum når der kom folk til fra det fjerne på den meget mørke strand - hun fik så lært at de ikke nødvendigvis var farlige!

Ligeledes var der event her i eftermiddags ude ved Kroppedal og Ole Rømers observatorium - det vil sige hvor det lå - opførst i år 1704… Vi var der kun i kort tid, men igen fik Fie masser af kæl & klap fra børn & voksne! Noget skal vi jo finde på for at hun kan blive lidt træt i hovedet…

En lille tur i mørket blev det også til - jeg prøvede at tage et billede ved statuen af Ole Rømer - med iPhonen… Det duer den ikke til… Bevis:

Man ser kun Jens hoved & hånd + Fie's tunge...

Nu håber vi bare at det virker lige så godt som i går, hvor hun snork sov da vi kom hjem!
   

tirsdag den 5. november 2013

Gang i lidt træning ;o)

Fie ville gerne ud, hvilket hun kom. Da jeg havde kigget lidt og hun gik rundt og hyggede sig med at snuse, gik jeg ind igen... Så kom hun tordnende... med tungen hængende meget langt ud af halsen... - hun havde vist fået sig mindst 10 omgange i haven... Nu håber jeg maven holder - hun havde i hvert fald haft godt af at røre sig lidt!

I eftermiddags hørte jeg en mærkelig lyd og der lå Fie i en solstråle og drømte - hele skægget hoppede!!! Jeg fiskede telefonen frem og fik valgt video - så vågnede hun og det blev kun til et billede :(
   

Ud over at hun har trænet en lille smule lydighed foran kirken på vores morgenture har hun INTET lavet - det mærkes... Vi havde besluttet at tage ud med Pia til aften, hvor vi så ville nøjes med lidt lydighed. Da jeg stod og kværnede kaffe, kom hun spurtende og duttede på kaffekværnen - det var et godt signal (vi har kun filterkaffe med til træning).

Det blev en dejlig aften med Pia & hunde (vi savner nok også at træne lidt med hyggelige mennesker). Pia fik fuld support til sporlægningen (vi stod der jo bare alligevel) og hendes lille skrubbe Naja gik et fantastisk spor med knæk & bøj - og det på hendes 1 års fødselsdag!

Fie fik gået flot lydighed. Jeg er sikker på at hun syntes vi blev ved lidt længe - men vi skulle jo have lidt for pengene. Vi trænede også gruppe (med 2...) og det gik faktisk utroligt flot - Fie fik lært at sidde pænt ved min side, selvom der stod en anden (som man ikke må hilse på...).

Oveni træningen fik vi pudset glorien, da der var en der spurgte til starthjælp. Det tog sin tid men vi fik fundet batteriet på bilen og gang i den anden. Så fik vi også lært noget i dag ;o)

Dejlig dag - hvor jeg dog glæder mig til at få fuld gang i Fie igen (om ca 3 uger...)
  

mandag den 4. november 2013

Dødsyg mandag...

Dagen i dag har været dødsyg for Fie... Jeg er bange for at den lille emsige sag får pillet skærmen af hvis hun er alene hjemme... Konsekvensen er at hun kom med på arbejde (altså i bilen) her til formiddag. Jeg var ikke populær da jeg kom ned til hende igen :-(

Fordelen ved at tage tidligt hjem er at man får oplevet lidt dagslys, hvilket begynder at blive en mangelvare...

Prinsessen på ærten...

Ja - Fie's bebrejdende blik følger en rundt i huset. Jeg ser frem til i morgen, hvor vi skal ud at træne lidt. Så forstår hun forhåbentlig at verden stadig står ;o)
  

søndag den 3. november 2013

Træningsløs søndag...

Det blev sent i går og derfor også sent her til morgen... Det nød vi alle tre... ;o)

Vi havde lovet at komme over på træningspladsen og hjælpe med at male klubhus. Da vi endelig ankom regnede det :-(

Da vi ikke skulle male og Fie ikke måtte træne gik vi en lang tur i stedet for. Det blev til en vidunderlig tur rundt om Allerød sø, hvor solen så atter kom frem og jeg skød et par billeder.



Bemærk gelænderet på det nederste billede - det går ind igennem træet...

I eftermiddags skiftede vi brusearmatur og døren stod åben så vi lynhurtigt kunne åbne og lukke for vandet... Fie havde skærm på så der var jo ikke grund til at holde øje med hende... Da jeg kiggede ud i haven sprang hun rundt og legede med et stykke tovværk - med skærm på... ;o)

Her til aften fik jeg kigget på Fie's mave - det ser jo ganske fornuftigt ud med den lille stikning!

  

lørdag den 2. november 2013

Bytur i Århus...

Til min fødselsdag i sommer fik jeg penge af svigerfar til en ergonomisk stol. Det sted vi kunne finde på nettet som havde et vist udvalg lå i Århus... Ikke lige et sted sådan nogle Københavnere kommer forbi særlig tit ;o)

I dag skulle det være, da vi for en gangs skyld havde en helt tom dag i kalenderen. Tidligt var vi oppe og ude af døren 8.30 med en GPS der fortalte vi ville være i Århus om 310 km 3 timer senere!

Det holdt stik og vi fik prøvet en masse dejlige stole i Stokke Center Århus ( www.stokke-center.dk ). Det var ikke let at vælge, først om det skulle være den ene eller den anden slags og da modellen var valgt skulle jeg så til at vælge om jeg nu skulle tage den de havde hjemme eller vente på at de fik en rød hjem - endelig efter meget lang tid faldt valget på den de havde (jeg er ikke så god til at vente...).

Vi kørte ind til midtbyen (sådan hedder det i Århus...), hvor vi satte bilen og tog Fie ud (nu var kl. 13...). Vi startede med at gå ned til www.deedees.dk på banegårdspladsen - de har superlækre sandwiches (Jens plejer at spise sådan en på vej hjem fra besøg i Brabrand...). De blev indtaget i en lille park mellem rådhuset & Aros - til Fie's store fortrydelse!

Frokost med Aros i baggrunden

Fie syntes helt sikkert at det kylling lugtede godt!
  
Efterfølgende blev Fie faktisk kørt ned af et fremadstræbende hipst ungt par med barnevogn, der kom bagfra... Det lignede i al almindelighed ikke at folk var specielt vant til at der gik hund rundt i midtbyen.

Nå det endte med at blive en flere timers tur rundt i de små hyggelige gader, med en enkelt cache + første halvdel af en earthcache... Det var helt sikkert en rigtig god træning for Fie, da der var mere end mange mennesker der gik rundt og over det hele. Vi stod fx og ventede på at Jens købte kaffe, her sad hun fint og kiggede på mylderet i gågaden og fik også hilst på lidt forskellige folk, som den fine mand der pegede på et dyrt ur i Georg Jensens butiksvindue og Fie hoppede op for at se, hvad han pegede på - en charmetrold er hun ;o)))

Århus domkirke med normlhøjdepunktstavle...
   
Starten på turen hjem var smuk - skumring, dis & flot udsigt over det danske land. Det blev selvfølgelig mørkt, med en fin oplyst storebæltsbro. Syd for København så Jens denne nummerplade...

Øv - det skulle da have været min!
  
Vi havnede hjemme efter næsten 11 timer (skulle bla også lige hente noget på Jens job på vejen) - en lang og dejlig dag - og nu har jeg endelig fået mig en ordentlig stol!!!

Min nye Moizi 20
  

onsdag den 30. oktober 2013

En mere end kedelig dag...

Ja i dag er der jo ikke sket så meget med Fie - hun er mere end frisk og det er svært at tro at hun blev snittet op i maven i går...

Hun syntes ikke det er sjovt med skærmen - men jeg indrømmer at jeg ikke stoler på at hun kan lade være med at sutte!

Måske er jeg pylret - men jeg er nervøs for at hun kan komme til såret. Når der er noget Fie vil - så vil hun og kæmper for det...

Det gjorde også at vi besluttede os for at køre i bil til noget vinsmagning vi havde meldt os til for længe siden - så kunne Fie sidde i sit bur med skærm på uden at jeg blev nervøs for om hun fik den vrikket af.

Det var bare 2 timer og det viste sig at være i en parkeringskælder, hvor hun så kunne holde lige ud for. Jens var helten der kørte ;o)

Temaet var hvidvin & ost - som vi holder så meget af (og derfor bare måtte afsted). Det var hos www.americanwine.dk og ostene kom fra www.ostedelikatessen.dk - mit job arrangerede.

Superlækkert var det og sørme om ikke ostemanden tabte en lille fin hvidskimmelost på gulvet midt i det hele - han lagde den til side og sagde den var til hunden... Da vi var færdige spurgte jeg om det var til hans hund eller min - det var til min og Fie fik lidt trøst for at sidde og vente.
  

tirsdag den 29. oktober 2013

Dagen derpå...

Sikke en l.... nat - Fie har bare kartet rundt i hovedet på mig hele natten. Hun har ikke sovet og det har jeg heller ikke... Det gør faktisk ret ondt at få en skærm i hovedet fra en fornærmet hund der kaster sig rundt. Jeg forsøgte at berolige hende ved at nusse med min hånd - så sov den og min dårlige skulder gjorde bare mere end ondt... Ja l.... nat :-(

Op skulle vi og ud at gå tur. Den bedste måde at få gang i en hund er ved at få den op og gå.

I aftenens orkan havde vi godt set et sæt kragetræer der var faldet ned. Da vi gik morgentur kom chokket - det var 8-10 sæt der var faldet ned og mønningen var også vendt rundt en gang!
  

På morgenturen var der i alt tre væltede træer og et enkelt tag som vi skulle forcere - så var vi jo sluppet nogenlunde!

Hjemme fik Fie halvdelen af sin mad i haven, som hun plejer. Bemærk den skarpe linie, hvor hun er barberet på maven ;o)
  

Inde igen fik hun nattens bluse på. Det er en smart løsning, når hunden ikke må sutte og man kan holde lidt øje med den. Hun fik nu også skærm på, så hun kan vende sig til at gå med den.
  

Det blev til en lang dag - jeg har bare været ved at falde i søvn hele dagen. Jeg var faktisk nødt til at tage mig en morfar midt på dagen - bare ligge ned i 20 minutter (med Fie & skærm...). Så overlevede jeg eftermiddagen også!

Til aften har vi gået en tur i mørket og vi ventede udenfor butikken, mens Jens var inde og købe et par ting. Det må være en god træning inden færdselsprøven - hun sidder så fint og kigger på alle dem der går ud og ind ;o)

Nu drømmer jeg bare om lidt aftensmad og så må jeg hellere se dyner, hvis jeg skal overleve i morgen...

mandag den 28. oktober 2013

Patienten!

I dag skulle det så være - vi havde udskudt det til efter mentalbeskrivelsen. Dagen hvor Fie skulle steriliseres. Det skulle blive spændende, da hun er en lille hystade!

Det gik fint at aflevere hende, selvom hun kiggede en gang, da jeg gik min vej og lod hende tilbage.

Jeg må indrømme at jeg ringede lidt i 14 - så måtte jeg bare have klarhed om at hun havde det godt! Det havde hun - selvfølgelig ;o)

Jens blev hentet på vej til dyrlægen, så vi var to til at hente Fie. Det var begyndt at blæse op - de havde lovet mere end storm... (og så er det jo godt at alle er inde og hjemme!).

Dyrlægen fortalte det var gået meget let og som med alle vores andre hunde havde hun ikke villet have noget mad hos dem. Jeg spurgte til hvornår hun måtte lave noget voldsomt - dyrlægen kiggede bare på mig (vi har kendt hinanden i rigtig mange år) og sagde så at der skulle gå mindst en måned. En måned!!! de har vist ikke prøvet en riesen der bare går på væggene...

Da vi kørte hjem var det blevet storm og vi turde ikke køre gennem skoven. På vejen fløj det rundt med blade, pinde og andre småting - det virkede som om at vi blev bombarderet med småsten... Hjemme kunne vi godt dy os for at gå en tur med Fie - så det blev ved haven.

Aftensmad ville hun ikke have - hun gik rundt og havde ondt af sig selv.

Patienten med krave på!

Sikke en aften det blev med hensyn til stormen - det blev orkan og nogle af vores kragetræer blæste af. Det bliver spændende at kigge på i morgen tidlig...

Tidligt i seng - med en frøken fornærmet med skærm på.

Det holdt ikke længe - så lød der bulder & brag og lidt efter smed hun sig i bryggerset og jeg kunne høre sutten... Op igen og rigtig nok havde hun fået skærmen af...

Lettere panik - midt om natten. Jeg fik fundet en undertrøje frem og hun fik kjole på, som vi har prøvet det før med andre hunde. Det er ikke let at sy ved midnatstid, når øjnene helst vil sove!!!
  
  

søndag den 27. oktober 2013

Fantastisk træning inden pausen!

Dagen startede dejligt med at vi kunne sove en time længere... Fie syntes nu at vi var nogle syvsovere...

Efter morgentur og -avis brød solen frem og det var tid til at tage til træning. Det blev en fantastisk træningsdag ;o)

Fie & jeg startede med lydighed mens Jens var så sød at gå ud og lægge spor. Først var det svært at få kontakt til Fie, der syntes der var en milliard spændende dufte på pladsen samt mennesker & hunde allevegne... Jeg fik dog trængt igennem og hun gik som en drøm (syntes jeg...). Jens kom tilbage og han & Henrik stod og kiggede på. Jeg fik at vide jeg var for hurtig i vendingerne, så hun kom væk fra mit knæ - så fik vi trænet lidt på "langsomme" vendinger!

Så prøvede vi spring - første gik superflot og så løb hun udenom... Vi prøvede alt muligt, men intet hjalp. Til sidst pillede vi et par brædder af og vi kunne slutte af med en succes...

Så blev det tid til sporet der nu havde ligget 45+ minutter. Jens havde lagt det med et knæk til hver side og med kattemad. Bortset fra at hun hev, så gik hun et par fantastiske knæk - der var ikke et øje tørt! På vej tilbage lagde hun sig ned for at få et hvil - hun var blevet træt det lille pus.


Hun fik lov at hvile ud i bilen med lidt vand indtil hun skulle op og bide lidt i Henrik.

Jens stod igen klar til at tage en masse små video-sekvenser. Jeg har plukket lidt i dem (selvom her stadig er mange... - men de er meget korte, hun er jo hurtig...).

Først er der et par stykker, hvor det mest ligner almindelige stop. Bemærk hendes klapren med tænderne i den første...



Så forsøger vi at træne hurtighed rundt om skjulene.




Det her klip kunne jeg ikke dy mig for at tage med. Hun vælter rundt - stadig med ærmet i munden - hun skulle jo nødigt give slip...



Vi sluttede af med Henrik let på tå...



Alt i alt en helt fantastisk dag, hvor det hele bare kørte på skinner ;o)

Det bliver spændende at se hvordan hun vil tage et par ugers pause... Jeg har nemlig bestilt tid hos dyrlægen i morgen, hvor hun skal steriliseres!
  

fredag den 25. oktober 2013

Så blev det tid til ærme...

Efter en rolig dag var det endelig tid til at besøge træningspladsen i Allerød - det er længe siden, da vi ikke har været der de sidste 3 weekender :-(

Vi startede med at jeg lagde et lille spor og derefter gik vi en tur. På vejen tilbage gik jeg så sporet med Fie. Det havde ikke ligget meget over 20 minutter - men nu er man jo lidt afhængig af hvornår solen går ned... Sporet gik fint - det var en kasse med kattemad. Det eneste er at hun hiver som bare f..... - det skal jeg have tænkt over, hvordan jeg får væk uden at gejsten går ned.

Vi var ikke så mange, så vi gik hurtigt over til bidearbejde. Efter et par forsøg på sit bidestyr fandt Henrik et blødt ærme frem som Fie først syntes var lidt mærkeligt - men det gik hurtigt over...

Da det stadig var lyst tog Jens en masse små videoer, hvoraf jeg har valgt 4 ud (de er vitterlig ikke lange - hun er jo hurtig ;o)))

Første video er bare et lille stop

 

Anden video viser et flugtforsøg (eller indledende træning af det)



Tredje video viser et lille stop på klods hold

 

På den fjerde video prøver vi for første gang at træne slip. Fie har lært at slippe når Henrik bliver passiv og det udnyttede vi så jeg sagde slip lige før hun selv ville have sluppet - smart! Det er ikke så let at se på videoen, da man ikke umiddelbart kan se Fie og hun netop får ærmet igen med det samme som belønning. Det skal hun nok få lært lynhurtigt på den måde.



Desværre fik jeg fjumret lidt med snoren, da vi trænede rundt om skjulene - så det video er ikke værd at se, selvom Fie gjorde det godt. Det må vi se om vi kan fange på søndag i stedet ;o)
  

torsdag den 24. oktober 2013

Superrondering

Jens blev ret sur over det med bogen i går... Det er en krimi og det er ikke lige til at se om han kan få slutningen med ;o)))

Derfor tog jeg beslutningen i morges at jeg tog Fie med på job - det vil nu sige til en tur i bilen. Jeg havde et møde - så det blev kun til 2½ time på vores parkeringsplads. Der har sikkert været godt med underholdning, da der er mange der kommer og kører - oveni var vejret dejligt!

Hjemme igen gik vi en tur, hvor vi fra kirkebænken kunne se et lille flyshow (det er 3 meget små prikker ca midt på himlen...).


Til aften var vi på FB og rondere. Det er desværre for mørkt nu til at filme & fotografere - der er ellers noget at prale af!

Nis, Pia & Jens gik ud og gemte sig mens Fie blev hevet ud af bilen. Fremme sad hun fint og jeg sagde stille rondér - et enkelt udsving fra Fie og så næsen i sky. Hun ledte lidt med høj næse og så smuttede hun ind og gøede - det var Jens der var fundet - lynhurtigt. De troede de kunne snyde Fie ved at der var en figurent så tidligt på banen - men nej - ikke Fie!

Det jeg var mest imponeret over var i virkeligheden så håndtérbar hun var. Der kørte en mand rundt i truck og det var ret vildt... hver gang han kom susende kunne jeg lige kalde på hende, selvom hun ledte og hun kom straks løbende. Pia & Nis blev også fundet i fil stil - lidt surrealistisk med den truck susende rundt...

Så håber vi at der er lidt mere ro på i morgen ;o)
  

onsdag den 23. oktober 2013

Ingen kommentarer!

Men gæt hvis bog det er Fie har læst lidt for meget i, mens vi var på job...



Sjovt nok er det også Jens der vasker op ;o)

tirsdag den 22. oktober 2013

Fremadsendelser i skoven

Til aften skulle vi til borgermøde og vi syntes at Fie skulle opleve lidt inden - så der ikke var for meget fut i Fie ;o)

Vi tog en tur i skoven og på turen tog vi en bidepølse med, så vi kunne forsøge os med lidt fremadsendelser i skoven, hvilket Fie ikke rigtig har prøvet før.

I weekenden da vi var ude at træne i det svenske, prøvede vi at lave et par fremadsendelser på Jens i et meget lille stykke skov op af spormarkerne. Det gik fint - så nu var det den store skov!


Det gik rigtig godt - Fie suser ud og sætter sig og gør - min stjerne!

Sidst på turen prøvede vi et andet sted, hvor jeg også filmede selvom det var begyndt at blive skumring.


Det virkede ikke helt - Fie havde fundet Jens bukser da vi kom hjem og hun havde spist læderdutten på hans arbejdskortholder.................... Hende og læder med Jens lugt..............

søndag den 20. oktober 2013

Mentalbeskrivelse – MH i Svenska Riesenschnauzerklubben

Mere end tidligt op... og heldigvis var der en masse børn (danske...) til sportsstævne, så der var morgenmad allerede fra kl. 7, hvor vi stod klar som nogle af de første... Vi fik slugt en hurtig morgenmad og så afsted mod Vaxholm Brukshundklubb.

Det blev en fantastisk tur på en halv times tid. Der var rimfrost på markerne, damp fra søerne, sol på himlen og vi kørte fra den ene skærgårdsø til den anden. Det gav god energi og håb om endnu en dejlig dag i godt selskab.

Vi nåede heldigvis frem lidt i 8, hvor de endnu ikke var kommet igang endnu. Det gjorde at jeg kunne nå at se både Puma & Merlin inden det blev Fie's tur som nummer 3. Det var jo meget rart at se, hvordan det foregik når nu der også kunne være lidt sproglige udfordringer ;o)

De første så godt ud - der var fuld knald på... og jeg var så heldig at mens jeg havde kigget på Merlin havde Jens gået en lang tur med Fie. Jeg hentede Fie, som var ved at hive mig på r.. & albuer - det kunne kun gå for langsomt...

Jeg har angivet Fie's beskrivelse under hver video inklusiv hele teksten (og jeg har ikke forsøgt mig som hverken fortolker eller translatør...).

Først skulle vi hilse på testlederen, som skulle gå en tur med Fie og lege lidt med hende + der skulle berøres og kigges på tænder. Det sidste syntes jeg ikke jeg har set hjemme, hvor vi ellers har set mange mentaltests, karraktertests & mentalbeskrivelser gennem tiden.  

1a. Kontakt, Hälsning: 4
Tar kontakt själv eller besvarer kontaktförsök.
1b. Kontakt, Samarbete: 4
Fölger med villigt. Engagerar sig i testledaren.
1c. Kontakt, Hantering: 4
Accepterar. Svarar med kontaktbeteende.
2a. Lek 1, Leklust: 4
Startar snabbt, leker aktivt.
2b. Lek 1, Gripande: 5
Griper direkt, hugger föremålet i farten.
2c. Lek 1, Dragkamp: 3
Griper, drar emot, men släpper och tar om. Alt. tuggar.

Så var det tid til haren, hvor Fie var meget opmærksom, men ikke helt så fidusen. I andet forsøg vidste hun ikke rigtigt om hun ville løbe derud igen.

 

 
3a. Förföljande: 4 & 3
Startar med hög fart, målinriktad-bromsar in vid bytet.
Startar eller springer långsamt. Kan öka farten. Fullföljer.
3b. Gripande: 2 & 3
Griper inte, nosar på föremålet.
Griper tveksamt eller med tidsfördröjning.

Så skulle testlederen se om Fie kunne forholde sig roligt i 3 min. Jeg syntes hun var utroligt urolig - men nu så jeg jo hele kuldet og hun er da ikke den der var mest urolig!

4. Aktivitet: 3
Är uppmärksam och i huvudsak lugn. Enstaka aktivitetshöjningar.

Så kom der et moment som vi ikke kender i Danmark. Det minder lidt som en blanding af den gamle nysgerrighed & perletand fra mentaltesten. En figurant kommer til syne mens der gives mærkelig lyd og der er en mærkelig gangart med stop og pusten sig op. Til sidst gemmer figuranten sig. Fie kiggede væk, da figuranten gemte sig, så hun løb først den anden vej - så er det jo godt med en ronderingshund der kan opspore folk... Jeg troede ikke inden at hun ville løbe derud, men det gik over al forventning.

5a. Avst. lek: 3
Intresserad, följer figuranten utan avbrott.
5b. Avst. lek: 1
Viser inga hotbeteenden.
5c. Avst. lek: 3
Går fram till den dolda men talande figuranten.
5d. Avst. lek: 4
Griper. Drar emot, men kan släppa och ta om.
5e. Avst. lek: 3
Är aktiv med figuranten när denne är aktiv.

Kedeldragten kalder vi den i Danmark - i Sverige hedder den overall'en ;o) Vores andre hunde har altid skullet have hjælp til denne - mere eller mindre. Det samme gjaldt for Fie - det er dog den første hund vi har som bare stillede sig op og gøede af den og som snuste til den da jeg gik halvvejs mod den. Dygtig pige!


 
 
6a. Överraskn. Rädsla: 3
Gör undanmanöver utan att vända bort blicken.
6b. Överraskn. Hot/agg.: 3
Visar flera hotbeteenden under längre tid.
6c. Överraskn. Nyfikenhet: 4
Får fram till overallen när föraren gått halva avståndet.
6d. Överraskn. Kvarstående rädsla: 1
Ingen tempoförändring eller undanmanöver.
6e. Överraskn. Kvarstående intresse: 2
Stannar upp. Luktar eller tittar på overallen vid 1 tillfälle.

Så skulle vi til skramleriet. Fie reagerede som de fleste riesenschnauzere vi har set. Et hop og så hen og se hvad det var. Jeg blev i øvrigt moppet heftigt med at Fie stadig hev afsted med mig - hvad skal vi nu...

7a. Ljudkänsl. Rädsla: 3
Gör undanmanöver utan att vända bort blicken.
7b. Ljudkänsl. Nyfikenhet: 5
Går fram till skramlet utan hjälp.
7c. Ljudkänsl. Kvarstående rädsla: 1
Ingen tempoförandring eller undanmanöver.
7d. Ljudkänsl. Kvarstående intresse: 1
Visar inget intresse.



Spøgelserne - her har vi prøvet lidt af hvert. Ingen af vores hunde er bare løbet hen for at se hvad det er. Nogle har endog ikke villet derhen efter at dragten var taget af :-(


Fie gøede mere end jeg kan huske fra før (men hukommelsen er jo ikke hvad den har været), men hun var heller ikke bare fremme og snuse af sig selv. Det var lige før det var lykkedes før jeg gik hen for at "afvæbne" det ene spøgelse - men modet rakte ikke helt.

8a. Spöken, Hot/agg.: 3
Visar flera hotbeteenden under längre tid.
8b. Spöken, Kontroll: 4
Kontrollerar och/eller handlar mot båda spökena. Kortare avbrott.
8c. Spöken, Rädsla: 5
Backar längre än kopplets längd eller lämnar platsen, alt. flyr.
8d. Spöken, Nyfikenhet: 3
Går fram till fig. när föraren står bredvid.
8e. Spöken, Kontakt: 4
Tar själv kontakt med figuranten.


Så nåede vi til sidste moment - skud! Fie har hørt skud fra hun var lille og ikke været specielt påvirket indtil for 2-3 uger siden, hvor hun pludselig var hvad jeg vil kalde skudfølsom. Det gjorde at jeg var ret spændt på hvordan det gik nu! Hun var en stjerne - ikke om det rørte hende ;o)

9a. Lek 2, Leklust: 4
Startar snabbt, leker aktivt.
9b. Lek 2, Gripande: 5
Griper direkt, hugger föremålet i farten.

10. Skott: 1
Visar ingen berördhet. Snabb konroll och sedan helt oberörd.

(og der står konroll på min trykte seddel...)

Alt i alt blev slutresultatet at Fie fik status: Känd mental-status - og desværre havde jeg ingen resultatbog med til at få det skrevet ind i!

Så fulgte jeg med i de sidste 5 hunde - inklusiv en vidunderlig frokost: gullasch-suppe med knækbrød med ost...

Det var utroligt at se som de alle havde nogle fantastiske fællestræk - der er knald på dem alle sammen, der gerne leger, river & rusker - og ingen lod sig mærke med skudet. Stort tillykke med Qulingen's förste kuld til Annika & Tomas!

Da alle var færdige skulle vi have taget et gruppebillede. Det blev til lidt træning mens vi ventede på at de sidste fik fundet hundene frem igen.
   
Dejligt træningsareal i Vaxholm Brukshundklubb
    
og fantastisk klubhus...
  
Jens fik lov at tage fællesbilledet som jeg skal have lokket en kopi ud af Annika af ;o)

Efter lidt indkøb til madpakken, startede den lange tur hjem efter en skøn weekend i det svenske. Stor tak til MH-team, de andre hvalpeejere, madmor, Annika & Tomas - og så til de højere magter for det mest vidunderlige vejr. Simpelthen en perfekt weekend.

(og vi satte nøglen i døren hjemme lige da dagen og weekenden var slut...)    

lørdag den 19. oktober 2013

Spordag med søskende

Vi var så heldige at Annika havde arrangeret spor med nogle af Fie's søskende her dagen før MH (så var det jo dejligt at vi kom allerede fredag aften...).

Så efter en sen overdådig morgenbuffet på The Public mødtes vi med de andre, inden vi alle kørte ud til det mest fantastiske areal, med flotte slåede marker og udsigt...

Alle fik gået nogle gode spor, inklusiv Fie der gik to spor med knæk, til guldmedalje ;o)

Jeg tog lidt billeder i løbet af den dejlige dag:
   
Tomas med Fuska
   
Peter med Tesla
   
Annika med mor Hejja ;o)
   
Carolina med Merlin
   
Fikapaus ;o)
   
Efter en dejlig dag nåede vi lige tilbage til hotellet, hvor Fie fik sin mad og vi fik klædt om, inden vi skyndte os afsted igen til fællesmiddag på Vapiano i Täby. Det blev en utroligt hyggelig aften, hvor vi desværre brød op tidligt får at komme i seng i god tid inden vi skulle op før fanden fik sko på næste morgen...

Link til Vapiano som absolut er anbefalelsesværdigt -> Vapiano Täby
  

fredag den 18. oktober 2013

Gensyn med Åkersberga

Så blev det endelig tid til et gensyn med Åkersberga, som vi ikke har set siden vi hentede Fie. Vi er nemlig blevet indkaldt til MH (det vi kalder mentalbeskrivelse i Danmark) på søndag og vi har valgt at overnatte 2 nætter, så vi forhåbentlige er friske på søndag og samtidig får mulighed for at hilse på nogle af Fie's søskende inden.

Vi kom afsted omkring 13:30 - vi ved jo det tager ca 7+ timer. Det blev en flot tur i solskin indtil solen gik ned og den flotte måne stod op!
    
Månen på vej op!
   
Vi havde et enkelt stop undervejs, hvor vi fik ordnet lidt indkøb hos Biltema i Linköping og Fie fik en luftetur.

Vi har før sovet på Dommarudden, men vi ville gerne kunne ankomme sent + have morgenmaden serveret og en opredt seng - og der er jo heller ikke ligefremt lyst i skoven på denne årstid ;o)

Det blev så til Best Western som er nyåbnet. Alt var fint, flot & nyt - men hvilke lamper... Det føltes som at kigge op i en flok ballerinaer...
    
Ballerinalamperne over sengen...
  
Så snart vi havde smidt alle vore pakkenelliker på den beskedne gulvplads, måtte der strækkes ud i sengen. Det syntes Fie bare var OK efter en lang tur i buret bag i bilen.
    
Fie får en sengeputter inden sengetid!
   
Det var bare en OK seng og vi var da et par stykker der fik god nats søvn...
   

fredag den 31. maj 2013

Sidste etape...

Det er ganske vidst - det skulle være sidste dag med at knokle så sveden springer.

Det blev til en dag med små 16 timer foran maskinen – til gengæld lykkedes det at komme i mål, med en god fornemmelse i maven! En god slutning på maj ;o)

Det blev ikke til mange oplevelser, hverken for Fie eller jeg. Jens fik flyttet lidt mere på plads for svigerfar – det var den dag!

Det lunede at få en dejlig mail fra min kusine som bor i Hove – i sydengland – det var et sødt svar på vores triste besked om Janus. Hun havde vedlagt et par billeder af Janus og deres søn Samuel fra et tidligere besøg hos min onkel. Tak til Mette & familie.
   

Janus & Samuel
   

torsdag den 30. maj 2013

At træde i vande

Bilen skulle have sommerdæk på... og Jens skulle til tidligt møde på arbejde så han var oppe før fanden fik sko på.

Jeg blev hjemme og arbejdede så blodet sprøjtede! Heldigvis er vejret dejligt så den lille have-entreprenør har kunnet være ude i haven hele dagen.

Da Jens kom hjem kørte vi op og svømmede med Fie. Jeg havde ekstraordinært bestilt 2 tider i denne uge – i håb om at det kunne gavne Fie’s albue. Hun nød det i hvert fald.
  
     
Fie har lært at træde i vande – det var selvfølgelig ikke ligeså flot som lige før, da jeg endelig fik taget iPhonen op af lommen!

Hjem og knokle videre – nu med våd hund!
   

onsdag den 29. maj 2013

Fie 10 måneder

Tillykke til Qulingerne - ja tiden går hurtigt i godt selskab ;o)

Desværre er jeg stadig ikke på toppen – men igen bare nødt til at tage på arbejde...

Da vi kom hjem var det ligesom tydeligt at den lille dame havde været på bordet igen – suk! Det er ikke let med kombinationen af meget arbejde og så det faktum at Fie skal holdes i ro – og selvom hun igen er begyndt at få sin mad i haven er det slet ikke nok til at gøre en frisk ung tøs på 10 måneder tilfreds...
    
Der stod engang et bøtte med blyanter i reolen...
   
Til aften var vi nødt til at aflyse træningen igen – jeg tør simpelthen ikke at lade hende løbe rundt på FB når hun halter ind imellem... Så var der også tid til lidt arbejde for en gang skyld (det umenneskelige omfang er heldigvis snart forbi – der er bare lige et opløb af det seje på vej i mål...).

Fie var tydeligt utilfreds med at hun ikke blev fejret ;p – her ligger hun og surmuler i min sygeseng i stuen (min ryg skal bare flytte plads ind imellem...).
    
  

tirsdag den 28. maj 2013

Endnu en øv-dag for Fie

I dag var jeg bare nødt til at tage på arbejde (mere om det senere... ;o)))

Jeg havde forventet at tage tidligt hjem – det blev det ikke helt! Så da jeg skyndte mig lige ind og satte mig ved min maskine blev det ikke ligefrem taget positivt op.
    
        
Vi havde så også aflyst aftenens træning, da jeg ikke ligefrem vil påstå at jeg har det godt + Fie halter stadig lidt ind imellem – øv igen!
   

mandag den 27. maj 2013

Sovedag med mig!

Jeg forsøgte mig med en morgentur – det gik ikke godt... Så selvom jeg har mere end travlt på arbejde, måtte jeg gå ind i seng igen!

Fie & jeg sov hele dagen og da Jens kom hjem måtte han tage alene med Fie op og svømme.

Hjemme fortalte Jens at det var gået fint uden Janus ;o)