lørdag den 2. november 2013

Bytur i Århus...

Til min fødselsdag i sommer fik jeg penge af svigerfar til en ergonomisk stol. Det sted vi kunne finde på nettet som havde et vist udvalg lå i Århus... Ikke lige et sted sådan nogle Københavnere kommer forbi særlig tit ;o)

I dag skulle det være, da vi for en gangs skyld havde en helt tom dag i kalenderen. Tidligt var vi oppe og ude af døren 8.30 med en GPS der fortalte vi ville være i Århus om 310 km 3 timer senere!

Det holdt stik og vi fik prøvet en masse dejlige stole i Stokke Center Århus ( www.stokke-center.dk ). Det var ikke let at vælge, først om det skulle være den ene eller den anden slags og da modellen var valgt skulle jeg så til at vælge om jeg nu skulle tage den de havde hjemme eller vente på at de fik en rød hjem - endelig efter meget lang tid faldt valget på den de havde (jeg er ikke så god til at vente...).

Vi kørte ind til midtbyen (sådan hedder det i Århus...), hvor vi satte bilen og tog Fie ud (nu var kl. 13...). Vi startede med at gå ned til www.deedees.dk på banegårdspladsen - de har superlækre sandwiches (Jens plejer at spise sådan en på vej hjem fra besøg i Brabrand...). De blev indtaget i en lille park mellem rådhuset & Aros - til Fie's store fortrydelse!

Frokost med Aros i baggrunden

Fie syntes helt sikkert at det kylling lugtede godt!
  
Efterfølgende blev Fie faktisk kørt ned af et fremadstræbende hipst ungt par med barnevogn, der kom bagfra... Det lignede i al almindelighed ikke at folk var specielt vant til at der gik hund rundt i midtbyen.

Nå det endte med at blive en flere timers tur rundt i de små hyggelige gader, med en enkelt cache + første halvdel af en earthcache... Det var helt sikkert en rigtig god træning for Fie, da der var mere end mange mennesker der gik rundt og over det hele. Vi stod fx og ventede på at Jens købte kaffe, her sad hun fint og kiggede på mylderet i gågaden og fik også hilst på lidt forskellige folk, som den fine mand der pegede på et dyrt ur i Georg Jensens butiksvindue og Fie hoppede op for at se, hvad han pegede på - en charmetrold er hun ;o)))

Århus domkirke med normlhøjdepunktstavle...
   
Starten på turen hjem var smuk - skumring, dis & flot udsigt over det danske land. Det blev selvfølgelig mørkt, med en fin oplyst storebæltsbro. Syd for København så Jens denne nummerplade...

Øv - det skulle da have været min!
  
Vi havnede hjemme efter næsten 11 timer (skulle bla også lige hente noget på Jens job på vejen) - en lang og dejlig dag - og nu har jeg endelig fået mig en ordentlig stol!!!

Min nye Moizi 20
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar