torsdag den 24. oktober 2013

Superrondering

Jens blev ret sur over det med bogen i går... Det er en krimi og det er ikke lige til at se om han kan få slutningen med ;o)))

Derfor tog jeg beslutningen i morges at jeg tog Fie med på job - det vil nu sige til en tur i bilen. Jeg havde et møde - så det blev kun til 2½ time på vores parkeringsplads. Der har sikkert været godt med underholdning, da der er mange der kommer og kører - oveni var vejret dejligt!

Hjemme igen gik vi en tur, hvor vi fra kirkebænken kunne se et lille flyshow (det er 3 meget små prikker ca midt på himlen...).


Til aften var vi på FB og rondere. Det er desværre for mørkt nu til at filme & fotografere - der er ellers noget at prale af!

Nis, Pia & Jens gik ud og gemte sig mens Fie blev hevet ud af bilen. Fremme sad hun fint og jeg sagde stille rondér - et enkelt udsving fra Fie og så næsen i sky. Hun ledte lidt med høj næse og så smuttede hun ind og gøede - det var Jens der var fundet - lynhurtigt. De troede de kunne snyde Fie ved at der var en figurent så tidligt på banen - men nej - ikke Fie!

Det jeg var mest imponeret over var i virkeligheden så håndtérbar hun var. Der kørte en mand rundt i truck og det var ret vildt... hver gang han kom susende kunne jeg lige kalde på hende, selvom hun ledte og hun kom straks løbende. Pia & Nis blev også fundet i fil stil - lidt surrealistisk med den truck susende rundt...

Så håber vi at der er lidt mere ro på i morgen ;o)
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar