søndag den 14. oktober 2012

Fie's sporsøg ;o)

I dag var det så træningsdag igen i schnauzerklubben og jeg ville prøve med guffer på sporet - alle siger at det skal man, hvis man skal have et verdensklassespor med dybt søg - det har vi nu aldrig gjort før!

Jeg var blevet formanet om at det var vigtigt at Fie ikke sprang nogen guffer over - det var nu svært at holde hende tilbage... (igen de kære kyllingetern). Det første spor lagde jeg og det gik ligeud - Jens kiggede på og tog lidt video ;o)



Efter at Jens havde gået spor med Janus, lagde han så et til Fie og da jeg netop havde syntes det var svært at holde Fie tilbage, så hun fik alle gufferne, havde Jens efter aftale lagt dem med lidt større afstand.

Selvom det regnede gik det bare så flot - hun registrerede slet ikke regnen og at sporet knækkede 90 grader (det havde vi IKKE aftalt...) - hun gik bare med snuden lige i sporet og plukkede kylling efter kylling op. Jeg var mere end IMPONERET - og der var ingen der var i tvivl om at hun var dagens heltinde, da vi kom tilbage til de andre...

Vejret blev værre og værre så vi kørte videre. Det var meningen at vi ville have vist Fie havet ved Liseleje, hvor vi så samtidigt ville logge en earthcache på International Earthcache Day - hundene fik nu lov at blive i bilen, da det bare væltede ned med regn...

Tidlig aften fik de nu en lille regnvejrstur i Hareskoven, inden vi handlede lidt ind.

Natmaden blev som de senere dage serveret i haven - i et lille ophold i vejret ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar