onsdag den 24. oktober 2012

En dag i mørke?

I går skrev jeg på Qulingens FB side at vores grimme til Fie's ører virkede godt... Det var Fie vist ikke helt enig i og i morges blev hun ved at kradse sig - så da jeg fik øjne havde hun fået revet ydersiden af :(


Morgenen var i det hele taget lidt bagvendt, da Jens skulle have "hundevagten" pga jeg havde et eftermiddagsmøde på arbejde.

Vi kom åbenbart også uheldigt ud af huset, for da Jens kom hjem var der ingen Fie... Jens kaldte - og der var stille... Så gik eftersøgningen i gang og det gav pote ;o) Fie var på badeværelset (som ligger lige udfor hoveddøren) - hun havde fået smækket døren i og derinde i mørket sad en meget stille Fie :(

Jeg blev hentet af hele menageriet og vi kørte først en tur til Maxsø, hvor vi fik købt en lille pive-kong til - så vi kan træne bytte med den vi har (ordre fra Henrik). Fie kom med ind og det var det rene slaraffenland, med dyremad, legetøj og udstyr alle vegne + en masse mennesker. Hun fik den lille pive-kong i butikken og gik så med os rundt, mens hun prøvede at myrde den til stor moro for alle - piv-piv-piiiiiv-piv-piiiiiv ;o)

Derefter kørte vi op til hundesvømning og jeg indrømmer at jeg var lidt træt af bare at dyppe hendes fødder - som tænkt - så gjort - jeg bar hende ned midt på siden og så svømmede hun tilbage!


Det er synd at påstå at hun nød det og efter et par ture fik hun redningsvesten af og dækken på og så gik hun rundt sammen med Jens - jeg var ikke helt i kridthuset lige der...

Vi er blevet gode venner - og om lidt må vi hellere sætte en ny grimme på...  
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar