mandag den 19. november 2012

Frederiksbergtur

I dag havde vi en sjælden situation - ingen hundeaftaler!

Vi overvejede, hvad vi skulle underholde Fie med og en bytur blev valgt. Det blev til en bytur på Frederiksberg, hvor man kan parkere 2 timer gratis, i stedet for inde i city, hvor det koster en krig.

Det var nyt for Fie med høje huse, smalle gader og masser af trafik. Hun var svær at få med, for hver en lygtepæl og hvert et gadehjørne skulle gennemsnuses - de må have mange hanhunde på Frederiksberg ;o)

Vi kombinerede med lidt geocaching og gik derfor både lidt bagom de store gader + op og ned ad Gl. Kongevej, med alle de fine og dyre butikker. Fie var meget imponeret over de store glasfacader, hvor hun kunne se på mannequindukker, støvler og andre spændende sager - øjne og hjerne stod vidt åbne.

Vi skulle ned af en sidevej og gik forbi et revisionsfirma der lå i en høj kælder. Da vi kom retur stod der en ung fyr og røg en smøg på trappen ned til deres dør. Fie stoppede, knurrede og gøede... Han rakte hånden frem - det var hun ikke lige til... - men i andet forsøg fik hun da lige snust til ham. Jeg takkede pænt og vi gik videre.

Generelt kan man sige at Frederiksberg måske ikke var det mest velvalgte sted, hvis man ville have Fie til at hilse på mennesker. Her har folk travlt med deres eget!

Hundene var møre da vi kom hjem - men da vi skulle i seng var Fie så frisk som aldrig oplevet før ved sengetid... Vi prøvede at sove mens hun hoppede rundt, op & ned af sengen, ud & ind af soveværelset!!!
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar