torsdag den 8. november 2012

Ud og ind ;o)

I dag ville Fie gerne med på morgentur - det var stort - da hun de sidste uger har gået sin vej ind i stuen når vi skulle ud. Så skulle hun bare bæres udenfor havelågen - så var der ikke mere i vejen.

Fie er rigtig glad for at være ude lige for tiden og da det er begyndt at blive lidt koldere er jeg nødt til at lukke døren... Nu skraber Fie bare på døren - så kommer jeg springende og lukker op. Hun er godt nok hurtig i pæren!

På FB i dag, prøvede jeg klik med Fie - det er ikke lige det som hun syntes er sjovest - eller også var det fordi jeg kun havde kunnet få kylling i strimler i stedet for tern ;o))) Til gengæld fik Fie også charmet sig ind på alt og alle til aften - hun er bare lækker!

Vi lavede nogle indkald ud i mørket - det rører ikke Fie. Det er dejligt at se at når hun ikke lige kan finde en - så giver hun sig til at lede frem for at søge hjælp.

Hjemme igen sprang Fie bare ud i mine arme da buret blev åbnet - det er også længe siden - ligesom i morges er hun ved at blive som før igen!

Senere på aftenen sagde hun også til da hun ville ud - det blev så dagen hvor Fie siger til når hun vil ud og ind ;o)
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar