søndag den 25. november 2012

Hvalpetræning med spor

Vi havde et par aftaler der kolliderede, så Jens startede tidligt med en lang tur alene med Janus. Selvfølgelig stod Fie og kæmpede for at komme med - hun plejer ikke at ville med ud tidligt...

Til gengæld kørte vi så alene til hvalpetræning, hvor vi i dag gik spor. Nu er Fie jo god til spor - men vi gjorde som vi fik besked på. Små skridt, ingen guffer på, ca 10-15 meter og så skulle de ligge ca 20 minutter.

Først lagde vi 2 på en eng og så gik vi op og lagde 2 til på en anden eng. Vi gik retur og startede på det første - Fie hev bare derudad med næsen lige i sporet, da jeg hørte vores instruktør råbe til alle de andre - se på hende der - det er sådan det skal se ud, hun kan jo! Fie syntes nu de var for korte og kunne ikke forstå at de allerede holdt op ;o)

Vi var færdige før de andre kom i gang - men det var mægtig skægt at se, hvordan både nogle mennesker og hunde syntes det var sjovt at gå deres første spor. Det var virkelig en øjenåbner for nogle og jeg er sikker på at de hunde vil få et dejligt spor-liv...


Et kig bagud efter at Fie havde gået sine 2 første spor!
  
Vi gik til den anden eng - det var knap så godt. Her blæste det en halv pelikan og det var et meget ujævnt område, med små træer og buske (og en enkelt palle...).

Vi sluttede træningen med indkald - denne gang, hvor vi skulle løbe i skjul bag en træmur. Det var nyt for mange. Fie kom først, som instruktøren sagde - vi starter med en, hvor jeg ved at det vil lykkedes ;o)


Indkald med skjul - Fie's gode legekammerat!
  
Fie blev sat af der hjemme inden jeg kørte videre til en dejlig Kulturklubdag med gamle venner i København! (og Jens)

Da vi kom hjem, var der heldigvis ikke sket nogle ulykker - så træningen havde virket!

Fie er så ved at blive stor - nu piber hun bare hun vil ud og tisse - JUBIIII ;o)
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar