Først var vi til træning i DKK. Som altid kom vi susende lige på slaget (eller 1 minut over), så det hele var lidt tjuhej. Jeg tror instruktøren havde luret, hvor god Fie var sidste gang. I hvert fald blev vi udtaget til at gå følge som de første, da vi lige var ankommet... Det var en katastrofe... Ja - man kan hurtigt komme ned på jorden!
Det blev bedre! I frikvarteret kom hun sammen med en aussie, collie og leonberger - nu blev der leget igennem i sandet under legeredskaberne... Når hun blev for voldsom kunne jeg kalde hende til mig ;o)))
Instruktøren ville gerne have at vi ruskede med legetøj, kastede det væk og så skulle hundene hente det. Det er en øvelse lige til Fie's smag. Ruske - det er svært at få hende til at holde op og når man kaster er man ved at blive trukket omkuld for at hun kan få det igen (og ruske videre). Det fik hun ros for!
Vi sluttede med løst følge (til bytur) - det kunne Fie ikke - hun var jo varmet op nu! Så det blev til det nydeligste følge, hvor hun gik og kiggede op på mig...
 |
| Det er Fie der sidder fint i midten! |
Vi havde forstillet os at Fie blev træt af at være til træning... Vi havde en aftale midt på dagen - og da vi kom hjem igen havde der været fuld gang i fut-Fie med blade alle vegne...
Om aftenen tog jeg en clementin - den kom jeg til at dele med Fie... Hun er en lille frugtspiser (eller alt-mulig-spiser ;o)))
Senere skrabede det pludselig voldsomt på døren - det var Jens der havde lukket Fie ud i haven og nu ville hun ind. Vi var berettiget imponerede - nu venter vi bare på at hun siger lige så voldsomt til når hun vil ud......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar