torsdag den 31. januar 2013

Fie i superform

Stormen har taget til - det stormede faktisk så meget at jeg beholdt Fie i snor på morgenturen... Tanken om at skulle kalde på hende... Hun tog det nu pænt, for det var heller ikke til at gå ordenligt i alligevel!

Fie var ude i haven det meste af formiddagen. Det kan godt være det stormede, men det var også dejligt vejr. Jeg håber ikke hun har gang i et større entreprenørprojekt!!!

Til aften var vi på FB. Nu er der jo ikke sket meget i hendes liv de sidste dage, så vi gav hende en hel runde med et utal af fremadsendelser + et par enkelte ronderinger til sidst. Den ene rondering gik fantastisk flot - så nu kan hun rondere ;o) Vi tog så en til, som var for svær :( Jens stod gemt inde i et hjørne bag et transportbånd - båndet var faktisk så højt at hun ikke lige kunne komme derop... Man bliver jo overmodig!

Alt i alt en fantastisk aften, hvor hun dog stadig udvikler sig godt ;o)
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar