onsdag den 30. januar 2013

2. klasse

Jens tog begge hunde alene rundt på morgentur i dag - jeg havde desværre brug for at blive liggende...

Da Jens var taget afsted på job var det lidt af en kamp at få sovet lidt mere - jeg kunne bare ligge og høre Fie (som var meget frisk ovenpå en død dag i går) gå på jagt rundt i køkkenet efter noget at hærge... Pludselig puslede det meget i skoreolen i bryggerset - så kunne jeg skælde ud, lige da hun skulle til at nappe en sko... Sikke en timing!!!

Fie keder sig med sit gummiben!

Til aften var vi til hundeleg. Første gang på næste hold - 2. klasse kan man vel kalde det. Babygården må være 0. klasse og så hvalpe i 1. klasse. Allerede da vi kom kunne vi mærke på Fie at der var lidt mere uro - det stormede så også en del - og da snoren blev taget af, stak hun af før tid (hun plejer pænt at blive til hun får FRI...). Hun blev indfanget af en hjælper - det syntes hun var mærkeligt!

Selve "timen" gik nu fint, hun var forbi os mange gange for ligesom at tjekke at vi stadig var der. Der var en hund med mundkurv på og en del brummen i hjørnerne - men hun forstod at finde lidt legekammerater og lege med. Vi mødte Nis med Esther - han fortalte at Camson havde fået fred. Nu løber han og leger med Karla i hundehimlen + alle de andre dejlige hunde vi har mødt på vores vej!

En glad Camson på FB i 2010 - han blev over 11 år!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar