tirsdag den 15. januar 2013

Øv-dag

I dag har været en rigtig øv-dag! Jeg har sovet hele dagen på grund af ondt i hovedet - det sker heldigvis meget sjældent!

Jeg prøvede at sove lidt længere end normalt, så vi fik gået en vidunderlig morgentur, hvor det var lyst og med knasende frostsne. Desværre hjalp det ikke på hovedet :(

Jens kørte Janus til dyrlægen, han skulle have lavet en biopsi af en dårlig tå. Jeg gik i seng…

Fie tog det pænt - det med sengen. Det var kun få gange at hun kom flyvende og landede ovenpå, den ene gang havde hun grill-handsken fra brændeovnen med… Det blev heldigvis ved den!

Jeg blev vækket af en sulten hvalp, meget senere end normalt. Hun fik dog en lille gåtur først, hvor hun hilste på en lille fransk bulldog og fik leget med en cavalier king charles.

Det endte med at dyrlægen amputerede Janus dårlige tå - det er den anden der er forsvundet…

Sent kørte vi en tur til Ballerup - jeg skulle lige nå at købe en gave til en sød kollega inden lukketid. Fie fik derefter en lille bytur i mørket - der var nu ret øde…

Så nu er det tid til dyner igen og så håbe på en bedre dag i morgen ;o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar