søndag den 2. december 2012

Så kom sneen ;o)

JUBIII snevejr og sne alle vegne - jeg bare elsker sne!

Desværre var jeg ikke med Fie ude første gang (Jens har stadig nat/morgenturene i haven...) - men hun ligner nu også at hun kan lide sne...

Der var faldet meget sne - heldigvis var vi meget tidligt oppe, da vi var gået tidligt i seng! Så jeg havde tid til at sy et lille dækken til Fie, så hun ikke skulle fryse til træning, inden vi tog afsted.


Så blev det vinter - Fie er suset ud af billedet...

Det var svært at få kontakt med hvalpene for os alle sammen, men vi fik dog trænet følge, stå, blive liggende og siddende (ikke lige noget vi har trænet på...). Vi trænede også bytte legetøj, hvor man kaster et stykke til den ene side og når hun kommer med det, kaster man det andet til den anden side. Til sidst var hun super-god og kom susende med det ene helt hen og så videre til det næste!

Så var der frikvarter - det kunne alle hvalpene lide... Der blev i den grad leget igennem og jeg kan se at Fie er let-tændelig - heldigvis kan jeg bare lige kalde og hun kommer og så får hun lov at løbe ud og lege videre. Gad vide om det bliver ved eller om hun bliver en rigtig børste... På hendes meget ucharmerende nye lyseblå dækken kunne jeg se blod alle vegne - det må være tænderne der falder ud af de små hvalpe ;o)))

Efter frikvarteret trænede vi indkald, hvor førerne med hvalpe stod lidt spredt og så skulle indkaldet foregå ind igennem flokken (klogt tidspunkt med trætte hvalpe...) - Fie kom bare susende lige igennem dem alle sammen ;o)

Da vi kom hjem havde Fie sørme også tabt 2 tænder - lige en i hver side i overmunden!

Det ene tandhul!

Så blev der sovet igennem og vi blev hjemme da Jens kørte mod træningsbanen med Janus - det blev dog lavet om og det endte med at han gik en tur i skoven med Janus i stedet. Det er jeg sikker på de nød begge to - bare dem alene!

Om eftermiddagen tog vi en tur til Lyngby og derefter hjem og besøge svigerfar & Else til en kop glögg og æbleskiver. Fie kom med ind - hun har godt af også at hilse på gamle og svage. Hun lagde sig ned og snorksov...

Vi kom hjem med en meget træt tøs.

Aftenen gik med at sove - hun fik dog et chok da alle gryder, potter og pander væltede ud af skabet, da Jens åbnede lågen... Hun sprang op og væk - hun var dog ikke mere forskrækket end at hun udnyttede situationen og var oppe på bordet og hugge noget... Hun er godt nok en værre en!
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar