mandag den 17. december 2012

Med på visit

I løbet af eftermiddagen kom jeg forbi soveværelset, hvor Janus sover det meste af dagen - Fie ligger der også - selvom hun foretrækker at ligge inde i sofaen i stuen, hvor jeg sidder og arbejder. Jeg måtte liste ud for at hente kamera - se lige hvor Fie har puttet sin lille grønne pib-pib hund ;o)
   
   
Til aften var vi først en tur oppe og svømme med hundene - Fie nyder nu at komme ud at svømme. Hun springer bare ud efter Kong Våd og kommer så op og afleverer for at jeg kan kaste den ud igen. Det er helt vildt - min lille lærenemme tøs!

Efter svømmehallen var vi blevet inviteret til middag hos Merete, som bor på vejen hjem og som vi ikke ser så tit. Hun ville gerne se Fie, så hundene var med.

Vi havde taget hundeseng og tæpper med - og Fie gik ud som et lys mens snakken gik.
   
     
Merete har fødselsdag den 30. november og hvert år får hun besøg af gamle venner, der medbringer det ene mere eller mindre spektakulære julepynt - Merete's hjem er derfor meget festligt at besøge i december.

Et særligt stykke julepynt er en kugle i loftet der begynder at spille og synge: "Rockin' around the x-mas tree" når der bliver talt lidt højt - forestil jer hvordan der var da Fie vågnede og hun ikke var til at få til at lade være med at gø af Janus.......................

Jeg tror Merete var glad da vi gik...
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar