tirsdag den 18. december 2012

Den mere kloge snyder den mindre kloge...

I dag stod den på kødben - jeg trængte til arbejdsro! Jeg slæbte kurvene ind i stuen, så begge hunde kunne ligge der - i stedet for i sengen...
   
    
Janus spiste sit kødben - rub & stub - ret hurtigt og gik så ind i seng. Fie hyggede sig gevaldigt med sit kødben. Hun var ude at drikke vand og ude i haven flere gange - hver gang skulle hun ind og tygge videre i sit dejlige kødben ;o)

Først på eftermiddagen gik Janus med ud i haven, hvor de tullede rundt. Janus kom først ind... Han gik en runde ind gennem stuen - så på benet og lagde sig ned og tyggede i det.

Fie kom ind og stivnede - stirrede på sit elskede ben, som nu var overtaget af Janus. Ulykkelig var hun - hun lagde sig tæt op af ham, puttede, nussede, charmede - han tyggede bare... Et par enkelte korte dybe brum kom der - hun nærmest tiggede og bad. Hvilke blik hun sendte ham - bare 1 meter fra mig. Det gjorde helt ondt i hjertet - men blande mig skulle jeg ikke...

Hun så på at det hele blev spist - ganske langsomt - alt - ikke en krumme var der tilbage... Janus rejste sig og gik - lige så stille og roligt som da han kom ind i stuen. Hun støvsugede kurven - den var og blev TOM!

Til aften var vi ude og træne med Pia. Vi trænede først lidt lydighed med følge og dæk - nu skal det jo trænes... Jeg havde lagt et lille spor - det gik hun fremragende og så forsøgte vi os med lidt fremadsendelser af den mere rigtige slags. Det gik også rigtig godt og hun holdt så fast i bidepølsen at Jens kunne bære hende til bilen med den i munden ;o)
   
Der bliver holdt fast...
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar