søndag den 16. december 2012

DKK hvalpeafslutning

I dag skulle det være - sidste gang på DKK hvalpehold. Afslutningen var afsat til en lille prøve, som Jens var så sød at filme... Så værsgo' at se på ;o)

Fie blev valgt som den første (vores instruktør elsker bare at vælge Fie som "frivillig"...) og vi startede med følge - og det gik meget godt:
  
   
Så havde vores instruktør opsat en lille tunnel. Den havde hvalpene aldrig set før... Fie har jeg sendt gennem nogle stationære tunneler som vi har på schnauzertræningspladsen, da hun var lille, så det lykkedes til sidst:
   
  
Så var der henteøvelse - en forberedelse til apportøvelsen - det gik som smurt:
   
   
Endnu en følgeøvelse - den gik til gengæld i hat og briller. Fie havde bare sin lille bidepølse i hovedet :(

Indkald - Fie's yndlingsøvelse, gik flot, selvom hun blev i tvivl undervejs. Hun fortsætter fint med at lede, da hun ikke finder mig i første forsøg:
   
   
Fie udførte så en fantastisk sitøvelse - synd at Jens ikke lige havde filmeriet klar...

Afdækningen var en katastrofe - jeg havde ellers forsøgt at lære hende det dagen før, på køkkengulvet og det var gået fremragende. Men åbenbart ikke godt nok til at det bare sad på rygraden og til at hun ville gøre det i sneen :(

Tandvisningen gik fint - selvom jeg fik at vide det burde ske med lukket mund ;o)
   
   
Som for sitøvelsen fik Jens ikke filmet ståøvelsen. Det er jeg faktisk ked af, for den var fantastisk. Det er ikke noget vi har trænet på og alligevel stod hun bare helt stille og kiggede. Sikkert fordi jeg bare på rygraden sagde STÅ og stoppede midt i et skridt...

Sidste øvelse var en friøvelse, hvor vi selv kunne vælge, hvad vi ville imponere instruktøren med. Jeg valgte at hun skulle sidde lige foran mig og gø for at få bidepølsen - det gik også i hat og briller - så ikke meget at imponere med der :(

Alt i alt gik det meget godt - men heller ikke mere. Sådan er det når det er noget andet vi lægger vægt på i den daglige træning!

***

Vi har en lille kulturklub med nogle gamle venner og til årets sidste arrangement var det mig der havde æren. Efter et besøg på et lokalt udstillingssted, tog alle herhjem og spiste julefrokost - det hyggede Fie sig med. Fie kan godt lide at få besøg ;o)

***

Det er en travl tid og dagens 3. arrangement var en fødselsdagsmiddag hos min onkel. Fie kom med - og igen opførte hun sig bare eksemplarisk (det hjælper med en træt hund... ;o)))
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar