onsdag den 19. december 2012

En travl tid

Det begynder at kunne mærkes at det snart er jul - vi skal jo til at have kigget lidt på gaver og sådan... Derfor er der mange dage lige nu, hvor der er flere aftaler eller der skal nås flere ting. For eksempel her i dag:

Først var vi til hundeleg, hvor der i dag var en del hunde. Fie legede lidt - men tullede også lidt rundt for sig selv. Til sidst fandt hun dog sammen med Akita'en fra sidste uge!

Da vi skulle videre kaldte jeg på Fie og som sædvanligt kom hun susende - hun fik lidt kylling - og væk var hun igen... En gang skal jo være den første... Nu var hun ikke til at kalde på :( Det hjalp da de andre fik fat i deres hunde - så kunne jeg kalde igen - og hun kom!

Så skulle vi lige en tur i Ikea + i Toys 'r us. Det vigtigste er jo at have en gave klar til juleaftens eneste barn ;o)

Der smuttede et par hyggeting med i kurven til Fie - blandt andet en fin tøj-fodbold. Den blev hun glad for - men det holdt kort...

Hun har desværre lært at man kan pille fyldet ud af legetøj nu :(
   
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar