søndag den 9. december 2012

Hvalpetræningsbytur!

Tidligt op og til hvalpetræning - i snestorm...

Træningen var henlagt til Stenløsecentret, da hvalpene skulle prøve bytur - sic!

Fie var som altid en stjerne. Vi kørte i elevator, gik ud og ind mellem varer der var sat ud, fik hilst på indkøbsvogne og store og små mennesker. Der blev lavet indkald og trænet sit og dæk på de små pladser (her var ikke overvældende mange mennesker så tidligt og i snestorm...). 

På vej til tog-stationen gik vi under tunneler, hvor der blev trampet og råbt. På perronen kom der tog og der blev trænet følge på busholdepladsen. Vi gik på jernbanebro over skinnerne og op og ned af åbne trapper.

På vej tilbage til rådhuset var der kommet flere folk og der blev hilst mere og gået ud og ind mellem tøjstativer. Hittet var dog at gå forbi en dyrehandel med stande udenfor med alverdens guffer - de fik dog ikke nogen :(

Vi kom også forbi en "udstoppet" julemand - den skulle alle hvalpene også hen og hilse på - og så tabte han hovedet. Heldigvis var det en meget festlig kvinde der havde butikken - hun vidste det sad løst ;o)

Nu var det jo snestorm og et opkald til Henrik bekræftede at der ikke rigtig var træning i schnauzerklubben, så hjem i varmen med Fie!
   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar