onsdag den 12. december 2012

12.12.12

Ja  - jeg kan ikke lade være med den overskrift. Det er nemlig en ganske særlig dag i dag!

Vi havde faktisk taget fri begge to, da vi skulle til geocaching-event 12.12.12 12:12 i København 1212 ;o)))

Vi sov længe - det er længe siden ;o) - så det blev til sen morgentur og det var pludselig lyst - DEJLIGT! Jeg prøvede at tage nogle billeder - og havde håbet på et godt et oppe ved kirken til lidt julehilsner - men jeg er nu ikke imponeret over resultatet :(


Hundene skulle have været med til byen - de har jo geo-tags - men vi lod dem blive hjemme i det halv-kedelige vejr og så skulle Fie jo gerne være frisk til hundeleg til aften ;o)

Det blev en længere tur og jeg blev så glad da vi kom hjem og der så helt pænt ud! - men... hun havde tisset i min seng :(((

Hundeleg - det er ca en måned siden vi var der sidst. Fie kunne kende stedet og peb heftigt da vi nåede frem ;p - og hun kunne ikke komme hurtigt nok ud af bilen!

Der var ikke mange til hundeleg - måske de var til bryllup... Vi havde hørt i nyhederne at det var det helt store hit at blive gift i dag den 12.12.12 ;o)

Fie nød det nu og fandt en god legekammerat i en 3 måneder gammel akita - de lå og tumlede rundt det meste af tiden. Fie kom dog lige forbi ind imellem og tjekkede at vi var der endnu ;o) 


Nu håber vi at hun sover godt i nat og ikke laver nogle unoder i morgen...
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar