tirsdag den 25. september 2012

Så blev det træningsdag ;o)

Så var det blevet træningsdag og da vi har ferie havde vi lavet en aftale med Pia om at mødes om formiddagen i stedet og så i Hakkemosen, hvor der er mulighed for lidt af hvert.

Mens Jens lagde spor til de store hunde gik Pia & jeg en lille tur med Fie, hvor hun fik leget lidt i sand og fandt ud af at det ikke var rart at tygge i... En tennisbold blev fundet og Fie fik også gået balancegang på nogle stammer.

Vi kunne ikke dy os - så som med de forrige hunde vi har haft, gjorde vi et forsøg med et lille spor, selvom Fie blot er 8 uger. Jeg gik ud og lagde mig ned, hvorefter Pia holdt Fie som så fandt "mor" - det gik ikke specielt godt - men glad var Fie ;o) Erfaringen siger os at det kommer i løbet af et par uger!

En glad Fie efter "spor" i den fine nye sele hun har fået i velkomstgave af Pia

Så var det blevet Eva's tur og da det nu var Jens der havde lagt sporet, gik vi med og kiggede på - Fie på armen syntes det så mægtig spændende ud.


Så var det kaffetid og Fie fik en velfortjent skraber på bordet imens ;o)


Til aften havde vi tilmeldt os et geo-event på Bryggeri Skovlyst og da det var udendørs kom Fie med. Det blev alletiders oplevelse for Fie med masser af hænder der klappede og nussede den lille charmetrold.

Vi blev overbevist om at hun skulle udstyres med en "dog tag", så hun fremover vil få samme opmærksomhed når geocachere skal hen og tjekke hendes nummer ;o)

Vi har desværre ingen billeder fra eventet, da Jens var mere engageret i øllet og geo-snak!


 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar