onsdag den 26. september 2012

En doven regnvejrsdag...


Fie har sans for vejret - faktisk hader hun regnvejr og det er ikke særlig let at få hende ud. Det var nok årsagen til at Fie først fik øjne da vi stod op 8:30... (hun havde nu været ude en enkelt gang i løbet af natten kl. 5:30). Det er dejligt med endnu en hund der kan lide at sove længe...

Hver gang Fie går forbi sin madskål logrer hun så hele kroppen danser og hun hopper lige op og giver den et par dask... Hun er en dejlig lille optimist ;o)


Regnvejr - det er ikke det mest spændende med en lille hvalp. Efter en våd morgentur fik vi trænet lidt sit i stuen med en rest kylling og så var gode råd dyre. Vi besluttede at vi passende kunne træne bilbur senere på dagen, da vi kun har prøvet en gang - men det havde sat nogle minder...

Først skulle der frokost til - og sædvanen tro syntes Fie at der godt måtte have været noget mere i skålen...



Bilbur - det blev noget af en tur til byen - Fie sad og skreg derind og Janus syntes han skulle give sit besyv med, så han stak i ulvehyl - der var festlig stemning i bilen... Vi startede med en tur på biblioteket - og da vi kom ud derfra kunne vi høre... Fie... Vi skulle også til en anden butik og hun skreg stadig da vi gik fra dem der - heldigvis havde hun opgivet da vi kom ud igen. Tålmodighed er en dyd ;o)

Jens & Janus blev sat af på vejen hjem, så de kunne tage en gåtur gennem skoven hjem - i øs regnvejr. Fie gik i gang igen...

Hjemme kom der nyt legetøj frem (der er ikke meget fra de gamle hunde - de har splittet det hele ad...). Fie var ikke helt tryg ved en lille grøn bulldog - med lyd...



Da Jens & Janus endelig kom forkomne hjem blev der dømt brændeovnshygge & kaffe i stuen og selvom Fie & Janus stadig ikke er specielt gode venner, kunne de godt ligge i samme sofa, med os imellem ;o)



Det er "sjovt" som regnvejr kan ændre ens planer! Vi skulle have trænet "alene hjemme" og været en tur i skoven - det må blive i morgen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar