tirsdag den 16. april 2013

Skorstensfejer

Jeg sad hjemme i dag, da vi skulle have skorstensfejer.

Jeg så ham komme og skyndte mig at lukke Fie ud i bryggerset og så hen og åbne for skorstensfejeren. Han grinede da han ikke havde nået at banke på døren endnu. Jeg fortalte jeg lige skulle have hundene væk og derfor havde holdt øje med, hvornår han kom. Han insisterede nu på at hilse ;o)

Jeg lukkede Fie ud i køkkenet - hun stoppede og gøede af den farlige mand (og han havde ikke sin høje hat på). Han satte sig ned og fik kaldt hende hen. Efter en forsigtig kæletur løb hun hen og åbnede døren til bryggerset, så Janus også kunne komme ud. Pludselig havde skorstensfejeren 2 hunde kravlende rundt. Dejlig skorstensfejer – han fik meget ros!!!

Eftermiddagen gik med en lille skovtur – og aftenen står på vinsmagning – uden hunde!
   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar