torsdag den 7. februar 2013

Fie's dyre vaner...

Efter frokost sendte Jens mig en mail på arbejde med et telefonnummer + besked om at han havde glemt iPhonen hjemme. Jeg svarede at jeg håbede Fie ikke havde fundet den...

Det havde hun!

Da vi kom hjem og jeg åbnede døren, løb hundene ud - Janus humpende! Der var glasskår i hele gangen fra en ølflaske og jeg tænkte mit. I køkkenet på Fie's pude lå Jens trøje, noget papir, stumperne af Jens eks-lækre læderbælte, glasskår fra ølflasken og så Jens iPhone... 

Janus blev tjekket, men Jens kunne ikke se noget. Der var heller ikke noget blod nogen steder og begge hunde virkede glade!

iPhonen var hel - kun snasket ind i Fie savl og den reagerede da den blev tændt - pyha... Hun havde heldigvis pillet coveret af og kun spist det...

Hele aftenen har jeg syntes hundene har sovet meget - Fie piber (garanteret ikke mere end normalt) men jeg må indrømme at jeg lige nu er total-allergisk, hver gang hun piber - tænk, hvis hun har spist nogle af de der glasskår - UHHH!

Jeg glæder mig til om nogle dage - så har jeg nok mere ro på...
  
Jens han skal vist på skrump...

1 kommentar:

  1. Dags för ett inlägg? ;0)
    Hoppas allt är bra och att Fie inte har ätit upp mer saker...

    SvarSlet