lørdag den 12. april 2014

Mega-event

Så blev det selve dagen med mega-event. Det blev ikke den fedeste dag for Fie - men hun overlevede ;o)

Efter en dejlig morgentur ved søen, morgenmad i hallen og udlevering af GPS'er tog vi på biltur - det blev en meget lang biltur... Vi skulle nemlig på ikon-jagt (jeg skal nok undlade at gå i detaljer her - men det bragte os rundt i det meste af Sønderjylland og omegn...).

Først var vi i Vejle, hvor vi var på en lille skovtur, så vest for vejle hvor vi gik tur på en kirkegård, så syd for Kolding, hvor vi besøgte Skamlingsbanken.
   
Skamlingsbanken
    
Så var vi Tinglev til sønderjysk kaffebord og derfra tilbage til Haderslev, hvor vi deltog i organiseret indsamling af skrald. Tilbage til Als, hvor vi skulle forbi et webcam og så til østkysten, hvor vi besøgte Høgebjerg - Als højeste punkt.
  
Høgebjerg
   
Der gik kuk i vores tidsplan så vi gik glip af flæskestegen - så var det godt Jens havde smurt en stor madpakke.

Tilbage i campingvognen fik Fie mad og Jens gik over og fik adressen, hvor vi kunne finde natcaches. Herefter fik Jens gået i kloakken, vi fik gået Vamdrupbytur med UV-lys og reflekstur på en skole.

Det blev til en dejlig aften - ude - efter en lang dag, hvor vi mest var i bilen på E45... Vi sov alle godt..................
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar