søndag den 30. september 2012

Hvilken herlig søndag!

Fie har sovet som en sten i nat - og efter en tur i haven, kom hun op i sengen til en ekstra puttetur. Den blev dog heftigt afbrudt da røgalarmen gik i gang et par meter fra sengen... - Jens havde gang i at riste brød ;o)

Søndag er træningsdag i Schnauzerklubben og som ind-kitning havde vi bagt kage. Det var et fantastisk solskin (ikke det der har været mest af i den forgangne uge...) og vi kom afsted næsten til tiden!

En anden på træningspladsen har også lige fået hvalp og Fie fik hilst på Wakuna - en sort schæfertæve som også er 9 uger. Wakuna er en halv gang større end Fie og Fie startede med at være lidt tilbageholdende, da Wakuna var mere frembrusende. Det gik over... og det endte med at Fie hoppede i hovedet på Wakuna. Det var ikke heldigt - Fie er vist en bestemt dame...

Fie og Wakuna

Fie og jeg gik op på pladsen og trænede følge, sit og legede i nogle rør. Et par indkald og lidt kontaktøvelser (sidstnævnte var ikke nemt, da Fie havde svært ved at slippe hånden med kylling af syne...).

Da Jens havde gået spor med Janus, blev det Fie's tur. Først efter mig og dernæst efter Jens - i dag gik det allerede bedre end i tirsdags ;o)

Fie klar til spor!

Fie fik charmet sig ind på alle på pladsen - nok lige på nær Wakuna's mor :( og da vi holdt pause fik hun mange kæl og klap!

Fie fik charmet sig ind på Joan ;o)

Hun endte med at få en ordentlig lur på skødet af mig, mens hundesnakken gik og vi kiggede på bidearbejde, hvor Fie ikke lige var fan af pisken...

Der var næsten ro i bilen hjem - og efter frokosten sov Fie dybt.

Janus var frisk og da de var et smut i haven, syntes han at hun var lidt kedelig - den omvendte verden i forhold til for en uge siden ;o)


Tidlig aften tog vi på en lille skovtur - Fie's første rigtige tur i skoven. Hun nød alle aftenduftene!


Det blev en rolig aften ovenpå alle dagens oplevelser ;o)

lørdag den 29. september 2012

Mad 3*dagligt...

Vi har besluttet os for at Fie skal ned fra 4 til 3 gange mad om dagen. Det er lidt tidligt, men vi mener det vil gøre vores hverdag lettere når vi starter med at jobbe på mandag (efter en uges ferie der har været alt for kort...). Det var ikke noget vi mærkede til tidligt i morges ;o)

Fie har sovet som en sten i nat - og hun har ikke været ude. Vi håber det ikke er en hver anden dags ting - men noget det er på vej til at blive permanent ;o)

Fie var meget frisk på morgenturen og vi er så småt ved at få problemer med at hun hiver i snoren... Hun går først et meget lille stykke i snor, derefter fri langs en å og marker, hvorefter hun kommer i snor igen gennem byen. Det kræver tålmodighed at stoppe op og vente på at hun giver slip...

I dag havde jeg besøg af et par veninder der kom med flere fine gaver - hun har snart et ordenlig samling legetøj ;o) Jeg skal love for at Fie er god til charme alle og enhver der kommer i nærheden - lad os håbe dette bliver ved og hun opretholder sin glade tilgang til alting i stedet for at blive en småsur moppe!


Det er faktisk første gang at Fie er blevet ude i haven alene. Hun blev siddende i solen midt på græsset efter en tissetur. Det var dejligt at se hende sidde der og nyde livet ;o)

I dag gik vi også en aftentur, hvor solen var gået ned. Det betød at der var blevet halvmørkt gennem byen og der var skygger alle vegne. Det tog Fie i stiv arm! Hun gav nu et gevaldigt hyl fra sig midtvejs - det viste sig at have en naturlig forklaring: en torn i poten, som let kunne hives ud - pyha...

Tilbage til det med 3 gange mad ;o) Det var jo ingen sag i morges... Til frokost var hun ude at banke på skålen nogle gange - og til aften var hun i lettere panik, da Janus fik sin aftensmad (det skal jo ikke gå ud over gamle Janus at hun er kommet til) - hun overlevede ;o) Men sikken en energi da den endelig kom - vi var længe ude i haven bagefter og studere alle skyggerne i blæsten og de svajende grene, der lige skulle have et tyg!


fredag den 28. september 2012

Fie 9 uger

9 uger - 5.1 kg - jeg har besluttet at Fie skal vejes på sin ugedag, det gør det nemmere at følge med i stigningen! Vi har altid kørt efter at de skulle tage ca et kg på om ugen.

Det har ellers været en træls nat - Fie har kartet rundt på hovedpuden og været vågen mindst 1.000 gange. Det har jeg så også :(  Da jeg skulle op var den ene sutsko væk. Jeg ledte alle vegne - uden held. Jeg må have været træt - for Jens kunne grave den ud dybt under sengen senere... Gad vide hvordan Fie har kunnet få den helt derind...

Det var skægt at se på morgenturen at den lille dame får mere overskud, som hun har oplevet stederne før. I dag opdagede hun naboens får. Fie stillede sig selvsikkert op og gøede af dem... Ydmyghed er vist ikke lige hendes stil.

Hjemme haltede Janus og da Jens ville tjekke poten skreg han... Øv - endnu en dum negl, nu på det andet bagben - så var dagens gode stemning ligesom ødelagt! Heldigvis havde dyrlægen en tid og Jens & Janus tog afsted til afklipning af negl & klo - så krydser vi fingre for at det var nok...

Fie og jeg gik i haven imens, hvor vi forsøgte at træne lidt apport med hendes lille tøjmus. Det gik godt nogle gange - men så var det ikke sjovt mere - det gælder om at holde op mens legen er god!

Da Janus kom hjem igen var han stadig godt bedøvet og slingrede rundt - det var ikke let at holde Fie væk. Vi gik i haven igen - denne gang blev det til ren legetur - med en gammel vandkande...


Til aften skulle vi i det kongelige teater og da vi ikke syntes det var rimeligt at lade Fie være alene hjemme hele aftenen, havde vi entreret med Pia & Palle der gerne ville være hundesittere. Det kunne ikke have været bedre - Pia er bare ekspert i hunde (og heste ;o)) - vi tror faktisk at de havde haft en bedre aften hjemme hos os, end vi havde ude...


torsdag den 27. september 2012

Alene hjemme & første legetur

Hvilken morgen - Fie har sovet hele natten - lige til vi skulle op kl. 6:30 (vi har jo stadig ferie...).

I dag havde vi ingen undskyldning, vi var nødsaget til at efterlade Fie alene hjemme, da vi begge havde tid hos frisøren (en trængte mere end den anden ;o)))

Da vi havde flyttet rundt (langbordet skal væk fra slagbænken ellers står Janus på bordet og gør af dem der går forbi på vejen...) var Fie mere end frisk. Hun er nemlig blevet utrolig glad for den lille grønne bulldog - nok lidt for glad...



Som altid er det jo med nogen spænding at man åbner døren når man kommer hjem efter alene-hjemme-træning. Her efter vi havde været væk 1,5 time. Alle vores bekymringer blev gjort til skamme, da der kom en søvndrukken Fie gående os i møde. Sådan... - godt begyndt skulle være halvt fuldendt (vi er dog ikke så naive at vi tror på mirakler...).

Større var glæden nu da Janus endelig gav sig og de fik en lille legetur i haven. Det blev ikke til så meget mere - men nu går han da ikke rundt og småbrummer mere ;o)


Sen eftermiddag tog vi på en længere gåtur på "golfen", hvor der er rigeligt med plads til at Fie kunne gå løs og vi kunne træne lidt mere indkald på et nyt sted. Det blev så også Fie's første cachingtur, hvor hun fik visited nogle nylagte caches!
 

onsdag den 26. september 2012

En doven regnvejrsdag...


Fie har sans for vejret - faktisk hader hun regnvejr og det er ikke særlig let at få hende ud. Det var nok årsagen til at Fie først fik øjne da vi stod op 8:30... (hun havde nu været ude en enkelt gang i løbet af natten kl. 5:30). Det er dejligt med endnu en hund der kan lide at sove længe...

Hver gang Fie går forbi sin madskål logrer hun så hele kroppen danser og hun hopper lige op og giver den et par dask... Hun er en dejlig lille optimist ;o)


Regnvejr - det er ikke det mest spændende med en lille hvalp. Efter en våd morgentur fik vi trænet lidt sit i stuen med en rest kylling og så var gode råd dyre. Vi besluttede at vi passende kunne træne bilbur senere på dagen, da vi kun har prøvet en gang - men det havde sat nogle minder...

Først skulle der frokost til - og sædvanen tro syntes Fie at der godt måtte have været noget mere i skålen...



Bilbur - det blev noget af en tur til byen - Fie sad og skreg derind og Janus syntes han skulle give sit besyv med, så han stak i ulvehyl - der var festlig stemning i bilen... Vi startede med en tur på biblioteket - og da vi kom ud derfra kunne vi høre... Fie... Vi skulle også til en anden butik og hun skreg stadig da vi gik fra dem der - heldigvis havde hun opgivet da vi kom ud igen. Tålmodighed er en dyd ;o)

Jens & Janus blev sat af på vejen hjem, så de kunne tage en gåtur gennem skoven hjem - i øs regnvejr. Fie gik i gang igen...

Hjemme kom der nyt legetøj frem (der er ikke meget fra de gamle hunde - de har splittet det hele ad...). Fie var ikke helt tryg ved en lille grøn bulldog - med lyd...



Da Jens & Janus endelig kom forkomne hjem blev der dømt brændeovnshygge & kaffe i stuen og selvom Fie & Janus stadig ikke er specielt gode venner, kunne de godt ligge i samme sofa, med os imellem ;o)



Det er "sjovt" som regnvejr kan ændre ens planer! Vi skulle have trænet "alene hjemme" og været en tur i skoven - det må blive i morgen...

tirsdag den 25. september 2012

Så blev det træningsdag ;o)

Så var det blevet træningsdag og da vi har ferie havde vi lavet en aftale med Pia om at mødes om formiddagen i stedet og så i Hakkemosen, hvor der er mulighed for lidt af hvert.

Mens Jens lagde spor til de store hunde gik Pia & jeg en lille tur med Fie, hvor hun fik leget lidt i sand og fandt ud af at det ikke var rart at tygge i... En tennisbold blev fundet og Fie fik også gået balancegang på nogle stammer.

Vi kunne ikke dy os - så som med de forrige hunde vi har haft, gjorde vi et forsøg med et lille spor, selvom Fie blot er 8 uger. Jeg gik ud og lagde mig ned, hvorefter Pia holdt Fie som så fandt "mor" - det gik ikke specielt godt - men glad var Fie ;o) Erfaringen siger os at det kommer i løbet af et par uger!

En glad Fie efter "spor" i den fine nye sele hun har fået i velkomstgave af Pia

Så var det blevet Eva's tur og da det nu var Jens der havde lagt sporet, gik vi med og kiggede på - Fie på armen syntes det så mægtig spændende ud.


Så var det kaffetid og Fie fik en velfortjent skraber på bordet imens ;o)


Til aften havde vi tilmeldt os et geo-event på Bryggeri Skovlyst og da det var udendørs kom Fie med. Det blev alletiders oplevelse for Fie med masser af hænder der klappede og nussede den lille charmetrold.

Vi blev overbevist om at hun skulle udstyres med en "dog tag", så hun fremover vil få samme opmærksomhed når geocachere skal hen og tjekke hendes nummer ;o)

Vi har desværre ingen billeder fra eventet, da Jens var mere engageret i øllet og geo-snak!


 

mandag den 24. september 2012

Fie dag 2 ;-p

Som så mange andre hunkønsvæsner startede Fie's dag på vægten ;o) - hun vejede 4.2 kg - ikke nogen stor pige!

Morgenturen indeholdt lidt træning af indkald og lidt kyllingehygge på venstre side - inklusiv følge og sidde! Efter morgenturen var der fuld gang i Fie og ynglingsmusen fik en ordentlig tur - vi skal vist ikke være bange for at få mus og rotter...



Efter middagslur og frokost tog vi på tur, hvor Fie fik lov at sidde på skødet, da vores trommehinder ikke orkede en bilburtur igen ;o)

Først besøgte vi dyrlægerne, hvor hele personalet fik hilst Fie velkommen og vi fik aftalt at vi først skulle komme til konsultation den 15. oktober. Det tog lidt tid og Fie faldt i søvn på skranken - hun er bare en rigtig charmetrold der tager alle med storm!

Så var vi en tur hos dyrehandleren og prøve halsbånd (Fie "så" nu mest på foder...). Det blev et flot sort et (den eneste farve de havde i så lille). Som enhver anden lille der er med på shopping fik hun en fin "bold" med hjem ;o)



Janus går til svømning da han har fået Spondylosis derformans i hele ryggen. Efter at have talt med dem der har svømmehallen samt dyrlægerne i dag - kom Fie med!

Den mindste redningsvest passede perfekt og Fie er utrolig - ligesom med halsbånd og snor - stod hun bare stille og fik den på og lod den sidde uden problemer.




Mens Janus startede på svømningen løb Fie rundt på gulvet i den fine vest. Så blev hun hjulpet op af rampen og efter at have kigget længe på vandet fik hun dybbet tæerne.




Så kom hun ned på gulvet igen og fik skyllet poterne. Hun stak af og løb selv op af rampen, hvor hun satte sig og kiggede på Janus mens hun skældte ham ud. Hun blev så grebet af situationen at det der ikke måtte ske - skete...




Hun tog det nu pænt - efter at have våndet sig lidt!

Hun sov rigtig godt puttet i håndklædet hele vejen hjem - uden en lyd ;o)


Aftensmaden var mere end velkommen og efter at have drønet rundt efter Janus - "besvimede hun" og det blev tid til blogging (gad vide om man kan bruge alle sine aftener foran putte fremover...).

Ellers har vi i dag fået sendt alle papirer til Dansk Kennelklub og Dansk Hunderegister så Fie kan blive registreret i Danmark. Ligeledes har vi haft fat i vores gamle træningsplads i Dansk Kennelklub, for at få Fie tilmeldt hvalpehold som alle de forrige hunde vi har haft - der starter nyt hold om 3-4 uger, hvor Fie skal lære at der også findes hunde i andre farver og med langt hår ;o)

søndag den 23. september 2012

Bilbur - Indkald - Velkomstparty


Vi skulle lige handle lidt ind til Fie’s velkomstparty, hvilket gav mulighed for at Fie fik prøvet sit bilbur.

Begge hunde fik et kødben med i deres bur, så udturen gik smertefrit. Da vi kom tilbage til bilen lå Fie og fik en lur – så var hun udhvilet og syntes hun ville underholde med at skrige hele vejen hjem... Selv en trøstende hånd i buret kunne ikke få hende til at holde op – så kødbenet holdt kun den ene vej :(



Hjemme igen fik Fie sin første gåtur, hvor vi fik trænet en del indkald – det er utroligt hvad man kan få Fie til ved hjælp af kylling... Selv at sidde pænt på venstre side ;o)))

 
I eftermiddags var der så inviteret til velkomstparty for familie og venner – her blev det til en del fine gaver, heriblandt noget legetøj!

Så mens vi nød champagne & hjemmelavede tunnbrödschips samt kaffe & kransekage – fik Fie hygget sig med sit nye legetøj ;o)



Der blev også leget med mere utraditionelt legetøj som vores græsrive...


Al den festivitas fik også Fie & Janus til at komme tættere på at lege lidt – men det blev så også ved det – for denne gang!


Efter festen tog Jens & Janus på herretur mens Fie fik en ordentlig lur. Nu håber vi at hun kan sove ligeså fint i nat – det trænger vi alle til efter dagens hårde program ;o) Som også indholdt at Fie fik hilst på naboerne - så de kan blive gode venner inden Fie bliver stor!

lørdag den 22. september 2012

Fie's hjemtur


Så blev det endelig tid til at Fie skulle hentes hjem. Det blev en laaang tur fra Åkersberga, der tog knap 7 timer!

Fie sov det meste af vejen, kun afbrudt af lidt kogte kyllingetern & småleg - men for det meste sov hun. Da der ikke var andet at tage sig til end at nyde hende - fik jeg taget omkring 50 billeder, af mere eller mindre brugbar kvalitet. Her et lille udvalg...



Fie syntes bilturen har varet længe nok...

Så kom Fie endelig hjem!

Fie syntes Janus er stor og omvendt syntes Janus at hun er en underlig lille størrelse – det skal nok gå over når de får hilst rigtigt på hinanden.


Fie prøver at få kontakt med Janus der syntes hun er lidt træls (hvilket vi var ret enige i...).


Efter den aften var vi uberettigede nervøse for natten - men det gik over al forventning. Kun 2 gange satte hun sig op og skreg som en stukken gris... og bare 1 gang kl. 2:30 var hun ude en tur i haven.

Hun skal nok blive en rigtig guldklump ;o)

lørdag den 15. september 2012

Må vi præsentere: Fie!

Hvor heldig kan man være… Til aften kom første billede af Fie - Frøken Blå ;o)

Om en uge går hun hvileløst rundt og snuser til sit nye hjem - hvor jeg dog glæder mig!

Projekt havelåge...

Hermed resultatet af weekendens projekt havelåge ;o)
  


Da tiden nu nærmer sig - og med sædvanlig rettidig omhu - stod weekendens projekt på ny havelåge så Fie ikke kan stikke ud af haven (se billeder nederst af den gamle havelåge...).

Janus vogter "hullet" da den gamle låge er taget ned lørdag!
Ny låge samles lørdag aften - utroligt hvad man kan bruge en kogebog til...
Den nye låge søndag morgen - før vi fandt ud af at den da skulle males...

Sådan så den gamle låge ud - der manglede et bræt og låsen var faldet af - ikke lige noget at byde lille Fie :(



lørdag den 8. september 2012

Andet besøg hos Qulingens i Åkersberga

Så blev det endelig tid til andet besøg hos Fie!

Vi blev mødt af alle hvalpene der kom styrtende gennem forhaven, hvor de forsøgte at kæmpe sig vej gennem hegnet ud til os - det holdt heldigvis...

Vi kom om og ned i haven og der mødte et fantastisk syn os: en kæmpe aktivitetsbane til hvalpene. Her får hvalpene udfordringer og oplevelser som vi aldrig har set det før. Sikke en start på livet - det bliver spændende at skulle følge op på.

Da alle hvalpene var blevet båret om og ned i haven, fik de først lidt at styrke sig på hos Hejja - der ikke ligefrem nød at have dem hængene...

Så er hvalpebaren åben!
Så var der ellers gang i hele menageriet og de forskellige aktiviteter blev afprøvet. Alle hvalpene var meget begejstrede for en slædetur og Annika fortalte at de kunne trække rundt med hinanden... (de er kun 6 uger...).


Balancebommen skulle også prøves ;o)

Desværre fik vi ikke et billede da den stod og balancerede på tre ben...
Efter en kaffetår til os og en lur til de små, var det tid til lidt mere i maven. Foreløbigt får de små en blanding af Hejja-mælk, barf og tørfoder - de gik godt nok til den serverede vælling og det tog ikke mange minutter før alle fade var ryddet.

Her gåes der til den...
Så var der fuld aktivitet på banen igen - der skulle ikke meget til at få dem til at styrte fra den ene ende til den anden.


Sarte var de ikke - hverken på underlag, i munden og i ørene...


Det var mere end svært at komme derfra - men der er lang vej hjem fra Åkersberga - så det skulle jo til :(

Et sidste syn mod banen og de små der var faldet lidt til ro igen.

Den fantastiske aktivitetsbane - der bliver noget at leve op til ;o)
Nu GLÆDER vi os bare til at få Fie hjem...
 

onsdag den 5. september 2012

Svømmetræning

Janus har en dum ryg, så derfor får han lov at svømme - det er han ikke utilfreds med…


Janus glæder sig til at få selskab i poolen ;o)

søndag den 2. september 2012

UHP i DSPK gr. 2 Nordsjælland

I dag var der UHP i DSPK gr. 2 Nordsjælland. Her er et par billeder fra dagen, hvor jeg var så heldig at være prøveleder. STOR tak til Henrik der så fornemt havde sørget for al forarbejdet - så er det jo ingen sag!

Jeg glæder mig til det bliver Fie's tur til at deltage i konkurrencerne - imens hjælper vi gerne til ;o)

Så er der afgang!
Lige før anden pause
Velfortjent pause efter 8+7 km på landevej og skovsti
TILLYKKE-TILLYKKE til alle 2*4 der kørte de 20 km på 2:15 time incl. de 2 pauser...