søndag den 3. februar 2013

Super-Fie

Så blev det endelig træningsdag (jeg blev jo snydt i fredags) - en dejlig dag med sol og let frost (og så ligger der jo det der pudder-sne og pynter).

Jeg startede med at lægge et langt spor med 90 graders knæk og en stor bue. Der kom ikke så meget kylling på, da hun ikke rigtig gider at stoppe for at spise... Kun ved knækket kom der lidt mere. Efter en 20 minutters tid blev Fie sat på. Hun trækker bare helt vildt afsted og med snuden lige i jorden ;o) Det var let at se om hun gik pænt pga pudder-sneen. De få gange hun kom ud af kurs stoppede jeg (hvilket hun blev meget forstyrret af) og ventede på at hun kom ind igen. Sporet var for langt - hun virkede i hvert fald ukoncentreret til sidst og ligeglad med slutgenstanden som var en lille dåse med kylling. Jeg tog snoren af, hvorefter hun tordnede afsted i hele mit fortsatte spor............... (jeg havde gået tilbage hele vejen ude i siden for ikke at forstyrre andre!) - mere træt var hun åbenbart ikke!

Så gik vi lidt lydighed. Jeg har købt en lille Kong i snor - den er Fie meget glad for. Hun forstår så udmærket at hun får den når hun går pænt - sætter sig på plads - eller efter hun har dækket et stykke tid. Vi får så også trænet "aflevér", hvilket også går rigtig flot.

Jens var færdig med Janus spor så han blev smidt i skjul ;o) Fie løb flot ind og gøede - men blev urolig når jeg kom. Vi trænede nogle gange, hvor jeg holdt mig væk til hun var belønnet - det gik meget bedre!

Videre til Henrik og hendes flotte stop i bidepølsen. Lige ind og haps - så Henrik udbrød: "det er fantastisk" ;o))) Her var hun ikke lige så velvillig til at give slip... Så var det tid til en tur i bilen.

Da vi havde drukket kaffe og kigget på de andre hunde ville Henrik lege med Fie igen - han er glad for Fie... Hun springer lige op og hænger så i bidepølsen - og hun giver IKKE slip. Hun end ikke blinker med øjnene selvom Henrik råber op og vifter med armene!

Da alle hunde havde været igennem legede Fie med Eva & Odin - de 3 drønede bare rundt. Det var svært at se at de alle havde været flittige til træning! 
   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar