12 uger - 7.7 kg og 35 cm høj. Stor er hun ikke - men køn, charmerende og dejlig ;o)
Det har været pragtfuldt vejr i dag og døren til haven har stået åben. Når man så sidder og arbejder kommer Fie glad forbi tyggende på lidt af hvert - i dag fik jeg fisket en snegl ud, en sten ud og senere en lille metaldims... Hun får ikke ligefrem ros - det sjove er at hun kommer og viser det, når hun ved jeg piller det ud af munden. Opmærksomhedssøgende hedder det vist...
Vi har ellers holdt lav profil i løbet af dagen, da vi vidste at vi skulle ud og træne her i eftermiddag; hvor det blev til et lidt længere spor som Jens havde lagt - og her gik hun faktisk spor hele vejen hen til hvor sporet startede... (ja, hun kan sagtens uden kyllingen også ;o)))
Vi trænede lidt følge og trækkeleg, da hun fik sin pive-kong som belønning!
Fie fik en putter da de andre trænede bid - og da vi kom sent hjem efter at have handlet, sov hun - både før og efter natmaden!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar